22
Tags:
php
Skrevet af
Bruger #8223
@ 29.09.2009
Denne artikel er skrevet med fokus på den erfarne PHP-udvikler, der er træt af at gentage sig selv hver gang han/hun starter et nyt PHP-projekt, og bare gerne vil have noget fra hånden hurtigt, pænt og effektivt. Der vil derfor ikke blive taget særligt meget hensyn til nybegynderen indenfor PHP, men begreber såsom MVC og OOP vil blive kort forklaret for at alle kan være med. Hvis du er ny til PHP bør du læse en artikel rettet imod at komme igang med sproget.
Artiklen lægger ud med nogle teoretiske afsnit, der forklarer lidt om tankerne bag systemet og hvordan strukturen er bygget op. Føl dig fri til at springe de afsnit over hvis du bare gerne vil se noget kode.
Indholdsfortegnelse:- Model, View, Controller
- Object Oriented Programming
- Agile Development
- CodeIgniter
- Lad os komme igang
- Opsætning af CodeIgniter
- Filstrukturen
- Controllers og Views
- Models
- Konventioner
- Øvelse: blogsystem
- Databasen
- Oprettelsesform
- Liste over indlæg
- Læs et indlæg
- Slet/rediger indlæg
- Afrunding
- Videre læsning
Model, View, ControllerEn forkortelse du måske er stødt på før er MVC, der står for Model, View, Controller. Dette er et udviklingsmønster der har vundet indtog indenfor moderne udvikling de sidste år, på grund af dens strukturerede natur og mulighed for at adskille logik, præsentation og databaseabstraktion.
- Models er blandet andet datalag, der håndterer kommunikationen med den rå information der kan ligge i fx en database, flade filer eller på en webservice. Udover at snakke med databasen sørger models også for den dataspecifikke behandlingslogik. For eksempel er det modellens opgave at sammenligne passwords ved login, eller at slette brugerens private beskeder sammen med brugeren.
- Views er præsentationslaget, hvor dataene der bliver trukket ud igennem modellen bliver vist på skærmen for brugeren, for det meste spundet ind i (X)HTML/CSS.
- Controllers er adgangslaget, der holder styr på hvad det er brugeren gerne vil se, kontakter modellen for at se om dataene findes og sender de behandlede data videre til et view, der præsenterer det hele på skærmen.
Fordelen ved dette mønster er, at alting foregår så modulært, at den ene del kan skiftes ud, uden at resten af applikationen berøres - fx kan rutinen til at hente en liste af brugere ændres til at hente fra en anden tabel i User modellen, hvorefter ændringen vil træde i kraft automatisk på alle sider der har noget med brugere at gøre.
Vedhæftede filer:
Hvad synes du om denne artikel? Giv din mening til kende ved at stemme via pilene til venstre og/eller lægge en kommentar herunder.
Del også gerne artiklen med dine Facebook venner:
Kommentarer (10)
Struktureret artikel med gode formulering. Jeg føler selv at jeg har fået noget ud af at læse den.
Kanon god artikel. Jeg har selv længe holdt mig fra frameworks, da jeg ikke har kunne se det smarte i at benytte det frem for mine egne klasser. Men den store fordel er gået op for mig at jeg kan stadig bruge mine egne klasser, nu kan de komme nemmere over i MVC plus Codeigniter tilbyder noget security jeg har ikke selv har haft nogle smarte løsninger på. Thumbs up og en femmer herfra.
Jeg takker mange gange for de rosende ord og den pæne rating
Vil da lige give lidt feedback efter et par meget lærrige timers læsning :-)
Side 4, afsnit 2 -
Du skriver: "Den ovenstående fil er meget, meget basisk" <--- så vidt jeg ved kan filer ikke være basiske ;-) basisk er noget man snakker om i kemi. Basal er det rette danske ord for det engelske 'basic'.
Side 6, første PHP kode -
du bruger $this->weblog_model->opret(); i koden, men betegner den $this->weblog_model->create() i teksten
Side 6, anden PHP kode -
jeg har problemer med empty(), da den ikke accepterer et function return som argument. Jeg valgte at bruge == "" i stedet.
Ellers vil jeg sige tak for en super guide :-) en 5'er fra mig.
Tak for dine indspark Randi!
Basisk og opret/create havde jeg ikke lige set, tak for det.
Den med empty havde jeg godt spottet et stykke tid efter jeg uploadede den, men udvikleren.dk har ikke rigtigt nogen mulighed for at man kan redigere i sine artikler efter de er godkendt. Men det er iøvrigt slet ikke nødvendigt med det tjek. Funktionen returnerer nemlig boolean false hvis den er empty såvel som !isset, har jeg sidenhen erfaret.
Oh, ja det var jo rart at vide ;-) det havde jeg ikke lige fået tjekket efter... Så er det jo ikke det store problem.
Så, for at forklare for andre der ser det her, og ikke forstår hvad vi snakker om:
I artiklen står der nogle steder if(empty($this->input->post('noget')) - der kan I nøjes med if(!$this->input->post('noget'))
Hej alle, ved godt det er over et år siden der sidst er skrevet kommentarer til denne artikel
jeg faldt bare over den og læste den igennem, fandt så det CodeIgniter spændende og ville prøve det.
Kunne så bare overhovedet ikke få det til at virke, og da jeg så selv kigger de filer igennem jeg har hentet fra Codeigniter kan jeg se at bla. Controlleren den kalder i starten: #
# class Welcome extends Controller {
hedder nu CI_Controller, det er bare en lidt træls fejl hvis folk ikke har prøvet rode med det før da den bare viser blank side, om der er andet der er galt har jeg ikke lige undersøgt
Synes os bare jeg lige ville give heads up til andre der kaster sig ud i det.
Anyways super god artikel, godt skrevet og godt formuleret
For lige at følge op på min tidligere post, har jeg efter at ha rodet en del rundt med det fundet ud af at den version jeg har hentet 2.0.0 Er ret så meget anderledes end den sidste tidligere 1.7.3.. Stortset alle guides osv. på nettet understøtter ikke rigtigt 2.0.0 så tror indtilvidere for nybegyndere at det ville være en fordel at hente den tidligere udgave, ihvertfald indtil der er mere hjælp at hente på den nye
Ja, det er korrekt. Efter 2.0(en *længe* sukket efter udgivelse i miljøet) blev udgivet er der sket en del store omvæltninger.
For at få artiklen til at virke skulle det dog være nok at lave et lille hack:
En fil i application/core kaldet MY_Controller.php (extended core-controller) der indeholder følgende
<?php
class Controller extends CI_Controller {}
class Model extends CI_Model {}
class MY_Controller {
// hvad end du vil have i din egen MY_Controller
}
// EOF
Du skal være
logget ind for at skrive en kommentar.