Jeg mangler lidt at lave for tiden, og har derfor bestemt mig for at lære lidt mere om håndtering af filer.
Jeg har en logfil fra mIRC, som jeg godt kunne tænke mig at udskrive, efter at have bearbejdet den lidt. JEg er desværre lidt blank med hensyn til hvilke funktioner jeg skal have fat i.
Det jeg gerne vil er:
Jeg vil gerne lave highlighting på linjer med ord som f.eks. mit nick Emilbp, så hele linjen kommer til at stå med rød tekst.
Nu hvor jeg har fat i det, kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvordan man kan lave linjenumre, som så skal stå forrest i hver linje.
Mvh. Emilbp
Du starter med at indlæse filen i en variabel og splitter den op i et array som indeholder linjerne med explode() funktionen, brug \\n som seperator.
Derefter kan du bruge en løkke til at gå arrayet igennem linje for linje.
Så kan du bruge strpos() til at se om et ord optræder i teksten, eller fx bruge substr() til at se om det en af de følgende linjer:
Session Start: Sun Feb 06 12:34:30 2005
Session Ident: #udvikleren.dk
Session Close: Sun Feb 07 01:57:56 2005
Vedr. linjenumre, så kan du tælle antallet af strenge i arrayet, som jo er antallet af linjer med count().
Så kan du udskrive en tabel med 2 kolonner og en række, i den ene celle bruger du en løkke til at udskrive fra 1 til antallet af linjer separeret med og i den anden udskriver du elementerne i arrayet, som du måske har formateret..
Hilsen
Martin Dybdal (Dybber)