Hej,
I det hele taget arbejde med XML-filer er en god idé. Her kan man lave mange finurlige ting: statistik, stille indholdet op i tabeller, design, lave sådan, at man kan flytte rundt på kolonner, tilføje ekstra data samt eksport af data til XML (fx fra en kommasepareret fil etc). Se evt.
http://dk.php.net/xml , hvor der står lidt om, hvordan man laver en parser.
Ud over det, kan man lave utrolig meget med GD-Lib (i forbindelse af overstående, kunne du fx lave et eksport af et XML-dokument, der er stillet grafisk op til et billede. Selv har jeg også lavet billedanalyse vha. GD-Lib. Det var ved at gå ind og analysere bingoplader fra Zulu. Det var skideskægt at lave, dog en anelse kompliceret og der skulle en del analyse til også. Det eneste, der manglede for det virkede, var at den ikke kunne kende forskel på 80 og 90, samt nogle steder kunne den heller ikke kende forskel på 4 og 9. Derudover lavede jeg sådan, at den hentede en plade fra Zulu's hjemmeside, gemte pladen på den lokale webserver, analyserede den, gemte de fundne tal i en MySQL-database sammen med billednavnet. Det jeg manglede var selve frontend, hvor man som bruger indtastede tal. Det var meget tæt på at blive færdig, men havde ikke tiden til at gøre det helt færdigt inden bingo stoppede igen.
Noget, som ikke direkte har med php at gøre, er SQL (især MySQL). Man kan lave nogle virkelig funktionelle queries (læs om JOIN, UNION etc.). Disse er især spændende til søgninger (samt optimering af disse) - det gør sig også gældende til fx trafikanalyse, hvis du logger brugbare data på en fornuftig måde.
I det hele taget er arbejdet med projekter, hvor komplicerede relationsdatabaser er brugt en rigtig god øvelse. Både i at have et "samlet overblik" og i at udtænke den bedst mulige struktur. Du kunne fx lave et online regnskabsprogram (bliver nok kun for sjov, da det vil være ufatteligt svært at sælge). Du kunne også lave et CRM-system (customer relations management).
Du kunne også give dig i kast med at lege med at lave PDF-filer i php.
At arbejde med tid kan også være skægt, dog er emnet ikke så stort.
Du kunne også arbejde med stringe - analysen af om en given string (vokaler, konsonanter, sætninger, specialtegn etc).
Du kunne også læse noget om sorteringsalgoritmer og arbejde lidt med det. Altså hvordan man hurtigst sorterer et array efter nogle givne parametre.
---
mikl-dk | mikl@mikl.dk
co-admin