Jeg har et stort projekt på sinde, men før jeg går i gang med at kæmpe mig igennem det, ville jeg gerne vide om det overhovedet kan lade sig gøre. Og hvad er det så lige jeg gerne vil? Jo, det går i al sin enkelthed ud på at smide en midi fil over på en server, og derefter få et script el. lign. til at fortolke det således at det bliver skrevet på skærmen som et ganske almindeligt "nodeark"
Som jeg ser det kan det lade sig gøre, men jeg er dog ikke helt sikker, så her kommer en gennemgang af hvad jeg har tænkt indtil videre.
En midi fil består af nogle informationer som uden problemer burde kunne fortolkes af et script, problemet op står først når der skal skrives noget på skærmen ud fra de oplysninger. Jeg har en "node" font som skulle kunne bruges til formålet, hvis den maskine som bruger hjemmesiden ikke har denne font kan man jo bare ligge den til download, enten automatisk eller manuelt. Det store problem kommer vi til nu, for for at kunne benytte denne font, skal jeg først have fundet ud af hvordan man justerer (eller om det overhovedet kan lade sig gøre) tegnene, dels vandret, men også lodret (op/ned) og det kan efter min mening skabe store problemer.
Den information jeg har skrevet nu skulle være nok til at en der har forstand på det, kan give mig et ja/nej svar... Kan det lade sig gøre?
Hvis svaret er en klart nej (ikke et måske nej) er jeg modtagelig for forslag til andre måder man evt. kan gøre det på.
På forhånd tak for hjælpen...
Her er et par links til hvordan midi filer er opbygget:
http://www.borg.com/~jglatt/tech/midifile/mthd.htm http://www.borg.com/~jglatt/ Hvis det har nogen interesse, har jeg lagt et par filer til download. Det handler om den font som jeg havde tænkt mig at bruge, og så et lille program som jeg har fundet, som måske kan være til hjælp...
http://skull.frac.dk/midi.rar