Jeg har haft en masse problemer med min pc her på det sidste. Det hele startede med en blå skærm (fault_in_nonpaged_area). Den kom rimelig ofte så jeg valgte at formatere c:/ og så installere nyt windows.
Den blå skærm forsvandt men så begyndte det at gå HELT galt. Når jeg sad og spillede Counter-Strike skete følgende:
1. Der kommer en ny blå skæm med følgende: kmixer.sys
2. Blå skærm med fejl i: win2k.sys
3. Andre gange kom der bare en blå skærm uden nogen tekst
4. Pc'en genstartede uden nogen advarsel.
Det gad jeg så ikke! Nu sidder jeg så med endnu en ny installation af windows. Der kommer ingen blå skærme. Men lige pludselig mens jeg sidder og arbejde i windows genstarter den. Og det er ikke fordi min pc er for varm. Min cpu har aldrig været over 50 og ligger normalt på 40-45.
Så hvis nogen har en god ide til hvad det kan være så meld gerne tilbage!
PS: Jeg har installeret nyt hardware men har testet med det gamle igen og det gjorde ingen forskel...