Flytbare tabelceller

Tags:    php jquery drag-drop

Hej
Jeg er igang med et projekt, hvor jeg har behov for at kunne flytte rundt på nogle rækker i en html-tabel.
Jeg har fundet frem til at det skal laves i jquery, da jeg allerede anvender jquery en del og ligeledes har flere jquery plugins installeret.
Det jeg dog ikke kan finde ud af er at gøre mine tabelrækker flytbare, således at jeg kan flytte dem fra en placering til en anden.
Det minder meget om det funktionalitet de har i Drupal når man vil flytte rundt på blokke eller menupunkter.
Jeg har forstået grundprincippet i at jeg ved flytning af en række skal lave noget kontrol af hvor vidt rækken er placeret korrekt eller ej. Hvis den er placeret korrekt skal jeg så modificere den aktuelle værdi i en eller flere select-elementer.

Min HTML-kode er allerede klar, således at jeg med jquery skjuler kolonnen med select-elementet, der styrer rækkefølgen, og i stedet viser en anden kolonne med et ikon der indikerer at man kan flytte rundt på elementerne.

Jeg har fundet følgende eksempel: http://jsfiddle.net/mcoomey/Vn5SZ/1/
Det virker ganske fint, dog kan jeg ikke få koden til at modificere mit select-element som jeg gerne vil.
Dernæst skal jeg have den til at kunne håndtere nesting, da man f.eks. i menuer skal kunne have underpunkter til et menupunkt og underpunkter til underpunkterne.

Er der nogen som kan sparke mig i den rigtige retning?



t