Hvad skal et godt dashboard indeholde

Tags:    website admin

Hej
Som et lille fritidsprojekt er jeg ved at bygge en CMS og jeg har kigget på de lidt mere udbredte systemer såsom Wordpress, Joomla og Drupal for at bygge noget som jeg mener er godt.
Min rejse er nu kommet til at bygge et dashboard eller en oversigt, som nogen vil kalde det. Det er den første side man kommer til som administrator når man går til f.eks. example.com/admin og har logget sig ind.

Kigger man på de dashboards som kommer med de førnævnte systemer, så viser de alle sammen information omkring det indhold og de brugere der er på ens website. Det er også en god løsning og vil for mange give mening.

Hvad vil ifølge jer være et godt dashboard på et CMS, hvor formålet er at vise noget som de fleste webmastere og indholdsredaktører kan bruge til noget?



Tror det bedste ville være, hvis man selv kunne definere sit dashboard.
Så hvis man arbejder med SEO, så kan man sætte sit dashboard op til at vise grafer over besøgende, og hvis man er programmør, kan man måske se loggede fejl, tunge queries og den slags, og laver man indhold så måske genveje til redigering/oprettelse af indhold.



Enig med Robert, det kunne være fedt hvis man som "master" administrator kunne oprette forskellige typer af brugere (programmør, redaktør, etc.), og så definere om de skal have valgfrihed, ellers definere deres dashboard.



Mange sites har skribenter tilkoblet, så hvis du kunne lave en eller anden form for oversigt, hvor man så kan se hvad skribenter har lavet og hvad de arbejder på. Der er også rigtig mange affiliate sites derude, og her kunne det være dejligt, hvis man kunne se sin affiliate indtjening på dashboardet, så man er fri for at skulle logge ind i affiliate programmet.



Hej,

Jeg arbejder på Sitemagic CMS.
Vi har valgt en lidt anden tilgang end et "dashboard".
Vi har 2 menuer der dukker op efter login: Indhold og Admin.
Når brugeren aktiverer en udvidelse, registrerer den selv et link i menuen, typisk i Admin.

Så jeg er enig i den tidligere kommentar om, at det er oplagt at lade brugeren styre hvilke funktioner der skal eksponeres, så man ikke ender med en bloated brugergrænseflade som i de fleste systemer.

Men lad mig lige give dig et råd:
Hvis du endnu ikke har brug en masse tid på dit CMS, så drop det, og fokusér på at lave en fed udvidelse til Wordpress i stedet. Det kræver vanvittigt hårdt arbejde at udbrede et nyt system, og det tager mange-mange år at bygge noget op, som folk synes er værd at bruge. De vælger nemlig dét som naboen også bruger, og det er (desværre) Wordpress.

Jeg er først nu ved at få rigtig succes med Sitemagic. Der er efterhånden 4-5000 sider der kører med det. Jeg udgav første version i 2008. Så det tager rigtig lang tid.

Held og lykke med det :)



Du stiller det forkerte spørgsmål! Og du stiller spørgsmålet til de forkerte.
Jeg vil ikke tage stilling til om man skal bygge sit eget CMS eller ej. Men jeg vil betragte dit spørgsmål ud fra et produkt-udviklings-perspektiv.

Grunden til du spørger herinde bør ringe en alarmklokke for dig - måske kan du ikke lige se det, men hvorfor spørger du andre udviklere omkring hvad der skal være i et dashboard?

IT handler om mennesker, din software skal betjenes af de daglige brugere der arbejder med dit system. Når man produktudvikler på den "forkerte" måde, så udvikler man sit produkt ud fra hvad man mener der skal med, hvad det skal kunne osv. det betyder at du bygger dit produkt på hvad du selv synes skal med. Du sidder bag dit skrivebord og finder ud af hvad der skal laves i dit produkt. Problemet er at bag dit skrivebord er der ingen fakta, der er kun teorier.

For at få success med et nyt produkt skal du lytte til hvad dine kunder vil have og hvilket problem du kan løse hos dem. Hvis ikke der er et problem du kan løse eller formindske - så kan du ikke bygge et produkt.

Mit råd er at du tidligt i processen (nu) spørger nogle af dem der kunne være dine kunder, hvilke udfordringer de står med i deres hverdag. Hvilke problemer vil de gerne have løst osv. så har du lige pludseligt nogle konkrete krav til dit software og du ved hvilket problem du er i gang med at løse - indtil du får denne kundekontakt - der gætter du bare.

Så som svar på dit indledende spørgsmål: "Hvad skal et godt dashboard indeholde?" - så er mit svar: "Hvad siger dine kunder at det skal indeholde, og hvilke funktioner vil give dem bedst værdi i dashboardet?"



t