Hej Lars
Jeg kan høre du er samme sted som jeg var for snart en del år siden... Det var dog i Aalborg men problemet var lidt det samme - jeg var i tvivl om hvilken uddannelse jeg skulle tage. Efterhånden som software og hardware bliver en større og større del af vores liv er det klart at antallet af uddannelser stiger der skal 'nå ud i alle kroge'. Personlig erfaring har jeg ikke meget af, men jeg kan dog give et par råd med på vejen.
1. Snak med folk. Universiteterne holder nogle gange åbent hus, hvor man kan komme ind og se hvad de forskellige uddannelser går ud på (og ikke går ud på). Der sidder også studievejledere klar til at svare på spørgsmål, og bare generelt fortælle om uddannelserne. Så hvis du har X antal at vælge imellem synes jeg du skal kontakte de forskellige studier og høre hvad de tilbyder og hvad sigtet med uddannelsen er (hvad de klargørere dig til at arbejde med). Det er nok det vigtigste råd at snakke med folk der faktisk har været på uddannelsen/underviser der/ved noget om den. De har erfaring, og du vil gerne vide hvilke.
2. Lad dig ikke begrænse. Selvom du måske synes SDU giver mening geografisk er uddannelserne også forskellige fra sted til sted. Tilbyder Aalborg, Aarhus eller KU de same ting - og hvis ikke, hvori ligger forskellene og betyder de noget for dig? Er det udelukkende software/hardware/lav/høj-niveau programmering eller vil du også vide noget om eksempelvis økonomi/sociale konsekvenser/design?
3. Det er svært at vælge. Jeg startede med at læse BaIT (bachelor i IT), hvorefter jeg skiftede til at læse psykologi. Nu har jeg en bachelor i psykologi og læser en kandidat i Anvendt Filosofi (teknologifilosofi) - jeg ville ikke undvære noget af det. Det er okay at være i tvivl, og det er vigtigt at være kritisk. Befinder du dig pludselig et sted du ikke ønsker at være er det ikke en fallit-erklæring at snakke med en studievejleder/spørge til råds om alternativer. Selvfølgelig er det fedeste at vælge 'rigtigt' første gang, men det er ikke et krav at lægger en snor ud du skal følge resten af din studietid.
4. Skab dig et overblik. Dette råd illustreres bedst med et eksempel:
1. Software
- KU: (pros/cons)
- AU: (pros/cons)
- AAU: (pros/cons)
- SDU: (pros/cons)
2. Datalogi
3. Elektronikingeniør
osv.
Når du så har en liste med alle de relevante uddannelser (nu fortæller du selv at du har en forholdsvis bred interesse), er det måske lettere at se mønstre i hvad du ønsker. Skal fokus være mest på lav eller høj-niveau programmering, hardware/software, store/små systemer osv.
Jeg har hurtigt fundet nogle forskellige sider med 'computer'uddannelser på AAU, og du har ret at det kan være svært at se præcis hvad det går ud på, men man kan lave sig nogle generelle overvejelser. Derefter kan man gå tilbage til punkt 1 og starte forfra. Til sidst ved du forhåbentligt lidt mere om hvad det egentlig er du ønsker.
http://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/datalogihttp://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/electronics-computerengineeringhttp://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/elektronik-ithttp://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/elektronik-datateknikhttp://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/informationsteknologihttp://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/internetteknologier-computersystemerhttp://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/huminf-informationsvidenskabhttp://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/softwareJeg håber det hjalp en lille smule selvom der ikke er meget faglig erfaring i rådene