Hvordan kommer gammelt VB6 program til at virke?

Tags:    visual-basic

Hej

Jeg håber, at nogen kan vejlede mig.

Vi har et gammelt, omend meget vigtigt program, som for 5 års tid siden er skrevet af en ældre fritidsnørd. Programmet trækker på en Access database, og det dumper diverse opgørelse direkte til Excel og skriver til Word-filer.

Det virker ganske upåklageligt med Office 2010 og tidligere. Nu vil vores cloududbyder partout opgradere til Office 2013, og vores fritidsudvikler (som i øvrigt ikke rigtig gider længere) påstår, at hans program ikke vil virke med Office 2010.

Ifølge ham er programmet skrevet i VB6 og benytter kommandoen CreateObject, som ikke skulle være kompatibel med Office 2013.

Han siger, at hvis man udskifter CreateObject med GetObject, så vil det sandsynligvis virker, men det vil kræve, at Excel eller Word SKAL være åbent inden kaldet. Jeg er overbevist om, at dette kun vil afstedkomme massevise af problem og programnedbrud, eftersom programmets errorhåndtering rent ud sagt er yderst ringe.

Jeg vil høre, hvordan jeg kommer videre herfra.

- Findes der en nyere version af Visual Basic, som har kommandoer, som er kompatible med Office 2013?

- Kan VB6 opgraderes med en eller addon eller lignende til at være kompatibel med Office 2013?

- Kan vores VB6-program måske konverteres til andet sprog, der har passende kommandoer til Office 2013?

- Eller hvad gør vi?

- Hvem kan hjælpe os?

Programmet er i mange henseender meget centralt i driften af vores ganske lille biks.

På forhånd tak!

/ solskin



5 svar postet i denne tråd vises herunder
1 indlæg har modtaget i alt 3 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Enig med de andre. Se at begynd processen med at bygge en ny version af systemet. Noget som ikke er afhængigt af Word. Jeg har arbejdet meget med at interagere med Word og Excel og der vil ALTID være problemer mellem versionerne af Word.

Det der er sket (som er godt for jer) er at Office er gået fra at arbejde på deres egne formater til at arbejde på et åbent format som nemt kan læses/skrives uden at skulle have Word og Excel installeret på maskinen. Det vil gøre det meget nemmere at læse og skrive filer i det format.

Sidst jeg arbejdede med Word Integration endte vi med at skifte det hele ud med et nyt system som skrev Word og Excel filer ud fra data. Tidligere havde virksomheden været ramt af de problemer du selv beskriver, nemlig at de var bundet til en bestemt version af Office pakken. Nu er problemet løst ved at man læser fra Word, Excel og fra databaser (uden at have Office installeret på maskinerne) og ud fra det trækker nyt data ud, og evt. gemmer det i nye Word og Excel filer. Igen - uden at der er Office installeret på maskinen.

Det lyder for mig som om det vigtigste for jer er at blive uafhængig af dette og komme i en situation hvor i selv kontrollerer jeres omgivelser (Word, Excel og jeres forretningsgange).

Hvis du har brug for at vende problemstillingen (og løsningsmulighederne) med en, så er du velkommen til at kontakte mig på brian@greenweb.dk. Det lyder som om det er noget jeg har lavet tidligere.

Hvis du er interesseret kan jeg sikkert give et godt tilbud på at bygge et nyt program til jer.



Jeg har selv prøvet noget lignende - jeg var dog udvikleren.... Aldrig skal man basere sin forretning på et system, skabt af én person som kan blive kørt over i morgen (jeg er helt med på at det er fristende, da det oftest er billigst her og nu).

Men jeg kan ikke forestille mig at det er så specielt at det ikke kan opgraderes til en nyere version. Find en freelancer som kan give et bud på at lave det for jer.



Indlæg senest redigeret d. 07.10.2014 12:22 af Bruger #9814
ganske lille biks ... "Arbejdsmiljøcenter Midt-Vest" ?!?
Det er vel lidt mere end en garage forretning ....

Ville du være villig til at sende den eksisterende lösning sammen med nogle data afsted til en vildt fremmed?

Det er muligt at lave det i det nye Office, men der skal nok nærmest en lille omskrivning til ...
Desuden rammer du nok samme problem naar I saa om nogle maaneder / aar opgraderer til næste Office version :)

Hvis det er vigtigt for forretningen skulle I maaske faa det lavet i noget andet end Office ... men saa koster det en masse tid som I ikke har raad til.

Hvorfor kan I ikke bestikke ham fritids-gutten til at fixe det for jer?
Ingen kan opgradere hans program hurtiger end ham selv - sandsynligvis.
Det er nok en hurtig og nem maade at faa det ordnet paa ... og hvis han ikke helt kan finde ud af det kan han jo spörge om de mere tekniske detaljer paa et forum som dette.

Det er som om du leder mere efter en samlet lösning end raad - og det er maaske ikke helt det rigtige sted at göre det paa et site som dette hvor der er vildt blandede kvaliteter blandt deltagerne.
Her er folk der i större og mindre grad kan kode - eller i det mindste google for hinanden - men om de kan löse IT projekter er maaske en helt andet sag - særligt hvis du ender men en eller andet 15 aarig knægt der skal göre det gratis for dig ... kan blive dyrt i sved, blod og taarer i længden.

Vend du hellere tilbage til den gamle udvikler og give ham et godt tilbud ... jeg er sikker paa at hvis han tager det saa kan han hente hjælp til specifikke spörgsmaal helt gratis (for ham) paa sites som dette :)



Hej alle

Tak for svar. I har så absolut ret i, at vores situation ikke er så god, som man kunne ønske. Vi er godt klar over, at programmet på mange måder er en dødsejler, men lige nu vil det være langt det nemmeste, hvis det blot kunne virker med Office 2013. Tidsmæssigt vil der skulle lægges alt for meget tid i det, hvis vi skulle skrotte det helt lige nu.

Men egentlig synes jeg ikke helt, jeg har fået svar på mine første spørgsmål, nemlig om der findes nyere versioner af Visual Basic, som kan håndtere kald til Office 2013; eller om Visual Basic 6 kan opgraderes på en måde, så det kan håndtere kaldene.

Og, Jonatan, du har bestemt ret i, at vi er en del mere end en garageforretning, men vi er stadig en lille virksomhed med kun ganske ringe it-viden. Vores viden er på andre områder.



Hej Uffe.

Der er en ny version af Visual Basic ... den hedder Visual Basic.Net, men det hjælper dig ikke ret meget.

Visual basic 6 kan godt "opgraderes", men det ender gerne med en slags omskrivning.

Jeg tror godt at Visual Basic 6 kan bruges til at haandtere Office 2013, men det vil kræve ændringer - hvor store og hvor mange ved jeg ikke.

Brian Hvarregaard uddybede min kommentar ganske godt - en solid lösning ville være at lave det fra grunden og op - og ikke basere det paa Office komponenter, selv om der skal importeres og eksporteres Office dokument formater.

I vil gerne hurtigt igang - saa maa I finde ud af at göre det attraktivt for den tidligere udvikler at smide nogle timer i at faa det til at virke som I vil have det - mens I samler overskud paa jeres budget til en omskrivning.

Det syntes jeg egentligt at jeg allerede havde sagt i min tidligere kommentar, men nu er det meget tydeligt.

For en ikke-udvikler virker det nok mystisk at der skal snakkes om alle muligt forviklinger, men tænkt paa det som en husejer der spörger dig om ikke du kan flytte et toilet fra rum A til B - men du ved ikke hvordan hans hus er bygget, du ved ikke hvilke udfordringer der vil være i at lægge nye rör (under fundamentet) osv.

Derfor kræver et fyldest-görende svar at der bliver kikket paa systemet som det er i dag, koden som den er i dag og undersögt hvad der er muligt specifikt for jeres lösning med hensyn til portering og omskrivning af dele eller hele.

Jeg vil gerne kikke paa det for jer - men saa skal jeg have en lokal fungerende version af jeres system, saa jeg kan analysere det, kikke paa kode og eksperimentere lidt.

Igen - det hurtigeste burde være at smide noget kærlighed og nogle penge efter gutten der skrev det gamle system.

Og nej - jeg kender ham ikke :)



t