Feedback på foder-side

Tags:    umbraco

Hej alle udviklere :-)

Har udviklet en affiliate-side i Umbraco, og kunne godt tænke mig at få lidt feedback.

I kan se siden her: http://billig-foder.dk/

Hold ikke igen med kritik. Jeg kan tage det :-)



5 svar postet i denne tråd vises herunder
2 indlæg har modtaget i alt 4 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Tjaaa, flot side med et vel standard tema?

At man ryger til et helt andet layout og en anden side når man afslutter sin handel gør at jeg ikke ville handle der. Mest fordi det ser ret skummelt ud. Så på den baggrund ville jeg nok holde det i samme farver som Maxi-zoo som er "landing-page" ved betaling.

Personligt ville jeg nok bare handle ved Maxi-zoo.



Hej Kim

Synes dit logo og farvevalg er ret flot. Harmonerer godt, og bliver meget afslappet.
Dog synes jeg resten af siden, måske bliver mere skrigende end det afdæmpede tema dit logo og de tre ikoner ved siden af ligger op til.
Jeg ville få farverne til at matche, enten logo eller resten af siden.

Dropdown'en synes jeg er irriterende og grim, men måske fordi jeg er mere til man klikker på punktet og så får sidemenu'en.

Antallet af dine sider under produkter er ret fin, MEN overvej om din navigation ikke skal gøres mindre så du har 5 siders tal (2 før den du er på, den du er på, 2 efter den du er på), og så eventuelt pilene til navigation. Der er steder den bliver helt afsindigt stor hvilket er rigtigt grimt, og ser uprofessionelt ud. Prøv at klik under hund, så ser du listen.

Hvis jeg var dig ville jeg lave en forside når man klikkede hund, uden en kategori, med et aflangt billede og lidt tekst, samt to til tre rækker med det mest solgte produkt indenfor hver kategori. Så er der en "velkomst" til emnet hund, og så har du dine kategorier i siden.

På nogle af produkterne så få lidt mere tekst, fordi nogle er meget korte, og så ville jeg afskære teksten der er for stor i hele ord, og så "..." bagved.
Jeg synes "På grund den specielle struktu..." er en forkert afslutning.
Hvorfor er hele kassen til produktet ikke et link til beskrivelsen? Hvis man ikke rammer billedet lige præcis eller klikker på beskrivelsen så får man ikke set produktet.
Overvej dine billeder, placering, udfyldning, størrelse på dine kasser og billeder for fx beef-sticks området ser pludseligt MEGET tomt ud fordi der er store kasser uden indhold, og små billeder. Det er ikke tiltalende.

Ved at sende mig til en anden side, så dropper jeg at handle der, og går direkte til maxi-zoo.

Nyheder er placeret langt tilbage? Og er meget tom og kedelig. Der er ikke noget lækkert at se på, eller måske ny information om at i har fået nye varer hjem eller produkter, som kan autogeneres ret nemt.

Forsiden forstår jeg ikke kun linker til hund og kat når der nu sælges til mange andre dyr?

Søgningen er vel okay, men normalt ved en søgning så kommer der også en masse produkter frem som skal få mig som forbruger til at blive fristet. Det gør din søgning ikke. Desuden så er din søge knap hvid i højre side af din input box, og virker helt åndsvagt at man får en trykknap muse ikon i den ene ende af input boksen.
Hvis man laver en søgning på foder, så fås denne liste:
- Foderskåle
- Foder
- Foder
- Foder
- Aldersspecifikt foder
- Racespecifikt foder
...

Er det meningen? For jeg kan ikke se forskel på "Foder", og "Foder"?

Det er da en start, men der mangler lidt detaljer.



Hej Brian.

Du har en god pointe! Burde nok ændre designet, så der ikke bliver så stor en forskel.



Hej Kim.

Du skal nok faa fjernet alle referencerne fra maxi-zoo - ellers bliver det for tydeligt at du har rippet deres site for layout - og det sender jo kunderne direkte hen til maxi-zoo naar de klikker forskellige steder paa din side.
Maaske ikke saa smart i længden.



Hej Kim.

Hjemmesiden er fin. Jeg opdagede dog et problem som vil skabe forvirring og ingen salg.

Når man trykker på nogle produkter og så "læg i kurv" når man så derefter trykker på "vis kurv" så hopper den videre til en anden hjemmeside men så er deres kurv tom. Dvs at kunden endnu engang skal bruge tid på at lede efter produkterne, her vil du tabe rigtige mange af de besøgende og få ingen salg. Dette er ret så vigtig en fejl der skal rettes.



t