Egen webshop VS Magento?

Tags:    php

Hej Udviklere :)

Jeg synes, at Magento er ret svært at finde ud af. Ikke kun i form af at skulle lave et nyt tema(det skulle nok klares), men også dele som SEO(undgå duplicate content, seo venlige urls, blogs osv) og styre indholdet som man præcis gerne vil have det. Jeg har bare dårlige erfaringer og er måske bare ikke dygtig nok.

Jeg tænker bare, at jeg hurtigt selv kan programmere en webshop. Jeg er udmærket klar over, at det ikke bliver med lige så mange funktioner og ej heller lige så avanceret. Men her kan jeg styre indholdet, som jeg præcis vil have det. Jeg kan hurtigt lave nogle ekstra funktioner, features og rette fejl uden problemer, fordi det hele er enkelt. Jeg tænker, om der overhovedet er brug for alt det magento kan til en lille webshop? Er det ikke en smule overkill? Man kunne hurtigt bare lave en enkel lille webshop.

Hvad er jeres mening om det?





At lave din egen webshop er et god initiativ hvis du ved hvordan det skal fungere og du kan finde ud af at kryptere/hashe data korrekt i databasen og at du har sikkerheden i orden omkring formularer, cookies osv.
Jeg ville måske kigge på andre systemer. Der er mange derude.
Jeg er personligt en stor fan af Drupal Commerce, men der findes også alternativer såsom Prestashop.
Magento er nok et af de bedste webshopsystemer der er kodet i PHP, men problemet med Magento er at det netop kun kan være webshop. Hvis du vil mere end bare at have en side med forretningsbetingelser og en adresse på virksomheden, så er det ikke Magento du skal have.
Hvis du nu henter Commerce Kickstart, som er en færdigpakket udgave af Drupal Commerce, og derefter tilføjer du lige en WYSIWYG-editor såsom CKEditor og Metatags modulet, så er du klar med en webshop.
Hvis du vil lave en template i Drupal er det næsten lige så nemt som at skrive ren HTML og CSS.



Hej Kenneth :)

Det, som du nævner med Magento, er faktisk det, der er mit problem. Jeg vil gerne have noget mere end bare en webshop, fordi jeg også gerne vil lave content marketing. Det synes jeg er svært med Magento.

Jeg kender desværre ikke meget til Drupal Commerce, men det lyder bestemt som om, at det er noget jeg skal have undersøgt.

Hvordan er Drupal Commerce i forhold til SEO? Sådan generelt?

Tak for en meget brugbar kommentar!



Drupal Commerce bygger på Drupal som er en af de mest fleksible platforme. I forhold til SEO kan Drupal sagtens være med, du skal blot installere dette modul: https://drupal.org/project/metatag
Når det er installeret skal du aktivere følgende på modul-listen:
Fold kodeboks ind/udKode 


Herefter har du alle de indstillinger som du ønsker omkring SEO. Og det virker på både "normale" sider og på produktsider og kategorisider.

Det eneste jeg ved der kan være et problem med Drupal er at den går meget højt op i sikkerhed og fleksibilitet. Hvis man bare køber det billigste webhotel man kan finde, så vil din webshop være så langsom at kunderne når kan nå at finde et andet sted på Google hvor de kan købe det samme. Derfor er det vigtigt at du får et webhotel der kan håndtere Drupal. Da jeg har opsat flere forskellige løsninger, så ved jeg at GigaHost har webhoteller der kan håndtere de lidt større krav som Drupal stiller til webserveren.

I forhold til SEO generelt, så vil du med ovenstående modul få en lang række felter på det enkelte produkt eller den enkelte side, hvor du kan angive en lang række metatags, herunder OpenGraph tags der bruges af sociale medier.



Så er demowebshoppen opsat. Jeg har indstalleret modulet. Systemet ser faktisk fint ud. Jeg kan godt lide det, at man kan lave blog-indlæg helt automatisk. Det mener jeg ikke er med for eksempel Magento eller Prestahop hele automatisk.

Det, der umiddelbart undrer mig, er, at man ikke kan tilføje tekst til forsiden eller for den sags skyld titel, tags, eller meta description.

Måske jeg kigger det forkerte sted eller bare ikke er nået langt nok i at kigge det hele igennem :)



Indlæg senest redigeret d. 07.05.2014 23:08 af Bruger #15747
t