Søger udvikler til partnerskab i ekoncept

Tags:    php mysqli wordpress

Hej udviklere

Som overskriften fortæller, så søger jeg en samarbejdspartner til at være med til at føre et ekoncept ud i verden. Konceptet vil som udgangspunkt være på dansk og henvende sig til kunder i Danmark, men det vil være lige så egnet til udlandet i fremtiden, når den tid kommer.

Jeg er en fyr på 23, som brænder for iværksætteri. Jeg har flere idéer, som jeg dagligt idéudvikler på, så hvis samarbejdet bliver en succes, så er jeg mere end parat til at dele flere ekoncepter med den nye partner efterfølgende.

Hvad kan du forvente af mig?

- Jeg er parat til at bruge alt den tid, der skal til, også selvom det går ud over søvn, arbejde, venner osv.

- Jeg har høje ambitioner, og jeg går ikke på kompromis med løsninger, der er ”fine nok”.

- Jeg har en freelancer, der står klar til at designe i yderst høj kvalitet til en favorabel pris.

- Jeg har godt styr på onpage SEO, og er i fuld gang med at lære linkbuilding.

- Jeg er parat til at drive virksomheden, og stå for alt hvad der hedder drift. Dvs. når du koncentrerer dig om udviklingen af hjemmesiden, så kan jeg koncentrere mig om SEO, kommunikation med evt. freelancere, sociale medier, markedsføring, salg osv. Vi aftaler selvfølgelig strategien i fællesskab.

Hvad jeg forventer af dig?

- Du kan udvikle hjemmesider på højt niveau. Hvilket programmeringssprog du mestrer er mindre vigtigt, så længe kvaliteten er i top.

- Du bruger alt den tid, du er i stand til at bruge.

- Du tror 100% på de ekoncepter, vi ender med at satse på, og dermed brænder lige så meget for dem, som jeg gør.

Jeg forventer ikke, at du dropper et fuldtidsjob for at arbejde med mig, men jeg forventer som nævnt ovenover, at du bruger den tid, du har mulighed for. Hvis du har et fuldtidsjob, er det fint med mig, så længe du også sætter tid af til vores samarbejde. Tiden der skal sættes af er selvfølgelig afhængig af ekonceptet og hvor mange funktioner vi bliver enige om at udvikle osv., men det bliver vi enige om, før vi går i gang med udviklingen.

Det er umiddelbart ikke så vigtigt, hvor du er fra i landet, da arbejdet primært vil foregå online.

Hvis dette har fanget din interesse, så send mig en mail til ekonceptudvikleren@live.com og fortæl mig lidt om dig selv og send nogle referencer med. Herefter sender jeg en mail tilbage med en beskrivelse af ekonceptet, og derefter kan vi så blive enige om en aftale om partnerskab. Hvor mange % vi hver især skal have i virksomheden må være op til vores enkelte kompetencer, så lad os snakke om det enkeltvis.



Hvad er lønnen?



Hej Martin

Der er tale om et partnerskab, og der bliver derfor ikke udbetalt løn for at udvikle hjemmesiden. Der bliver fra starten aftalt hvor stor en andel vi hver især skal eje af virksomheden, og derefter vil udvikleren få det antal % af overskuddet i fremtiden.

Hvis udvikleren ønsker det, så kan der laves en aftale om, at han/hun får x antal kroner af overskuddet, før vi deler overskuddet op. Dvs. vi aftaler et beløb som udvikleren får udbetalt når det er muligt, og derefter vil virksomheden køre som normalt.



Bare af rent nysgerrighed, er det for udannet eller for voksne. Skole elever eller bare alle.



Hej Mathias

Jeg vælger ikke ud fra hverken alder, skole eller uddannelse. Så længe mine krav overholdes, og der kan vises nogle fornuftige referencer, så er der ingen problemer.



Ok sender måske en mail i morgen hvis jeg får tid.



Spændende, er du stadig interesseret?



t