Datalogi vs ???

Tags:    uddannelse

<< < 123 > >>
Hej, jeg står og skal til at starte på en videregående uddannelse efter sommerferien. Jeg er i tvivl om hvilken uddannelse er den rigtige at sigte efter.

Min far leder en IT-gruppe, og er derfor inde i miljøet. Han foreslår mig at læse datalogi, da den generelle konsensus på hans arbejdsplads er at dataloger generelt har mere at byde på - er dette korekt?

På futurepeople.dk kan jeg se at der findes så forfærdeligt mange forskellige uddannelser der alle ligner hinanden - jeg er MEGET i tvivl om hvad der er det rigtige.

Der hersker ingen tvivl om at jeg skal have mig en lang videregående (altså bachelor + kanditat og evt. ph.d.).

Hvilke andre uddannelser end datalogi bør jeg overveje? Jeg vil i første omgang sidde som udvikler, men vil selvfølgelig sigte efter højere status indenfor så kort tid som muligt.

Undskyld den lange tekst. Håber ikke det er ligeså rodet som det føles i mit hovede lige nu...

Tak på forhånd.



22 svar postet i denne tråd vises herunder
5 indlæg har modtaget i alt 22 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Først, bemærk at Kemi kun er obligatorisk for bachelor uddannelserne på DTU, ikke Diplom uddannelserne.

Grunden til at man skal have kemi er at DTU bachelorer uddannelses til at være polyteknikere - når det så er sagt, så er det Kemi der er obligatorisk svarerende til gymnasie A-niveau. Og det er et kursus/fag man bare tager(det tager 13 uger), består og kommer videre.



Jeg tog lige et kig på listen med de emner man skal igennem. Med Kemi B på STX har jeg lært næsten det hele i forvejen. Så kan det jo godt være det skal overvejes alligevel.

Hvor stort et fokus er der på programmering? Vil jeg med sådan en uddannelse være ligeså attraktiv som udvikler som hvis jeg havde taget datalogi på KU? Eller softwareudvikling på ITU?



Indlæg senest redigeret d. 17.11.2013 00:33 af Bruger #17630
Igen...det kommer an på hvad du vil programmere. I ingeniørkredse (vindmøller, vejrsimuleringer, osv.) foretrækker de dataloger eller ingeniører.
Jeg selv har bl.a. ansvaret for at ansætte programmører, og til de ting vi laver, foretrækker jeg datamatikere. Vi bruger ikke megen vild matematik, så jeg vil hellere have én, som gennem studiet har haft stor fokus på programmering, og der er datamatikeruddannelsen uovertruffen.

Men hvis du fortalte os, hvad du gerne vil ud og lave en dag, så vil det være nemmere at rådgive. "Udvikler" er lidt for bredt.



Ok Robert :)

Jeg håber du kan forstå det er lidt svært at sætte sig ind i præcist hvad jeg vil programmere når jeg om måske 5 år er færdig med min uddannelse.

Umiddelbart tænker jeg noget som systemer for virksomheder - eller noget i den retning. Generel applikationsudvikling synes jeg er interessant. At lave et produkt som nogen kan bruge til noget.

Jeg er pt. betaget af udvikling til iOS og har 6-7 apps på AppStore. Dette kunne jeg ikke forestille mig at jeg ville gøre til en karriere, men snarere holde som et sideprojekt.

Håber det hjalp lidt.



Ok, så forstår jeg slet ikke din betagelse af de lange og hardwarenære uddannelser.
Det du nævner, er præcis det, datamatikere bliver uddannet til.

Men skal det absolut være på universitetet, så er der også softwareingeniør, som vistnok også programmerer en del: http://www.studieguide.aau.dk/uddannelser/bachelor/32608/?gclid=CIWfkazG6roCFc1V3godPDQA4A

Men jeg ville nu overveje datamatikeruddannelsen en gang til, hvis jeg var dig :-)



Hmm. Er det forkert når folk siger at lange uddannelser er mere attraktive, da? Jan kan nemlig godt høre på dig at det lyder som den rigtige uddannelse for mig. Jeg føler bare at det er en skræmmende tanke kun at sidde med en 2,5 årig uddannelse som kan outsources til kinesere og lignende. Kan det virkeligt ikke være et problem på det nuværende jobmarkede?



Jeg vil hellere have en med to års uddannelse og tre års erhvervserfaring, end én med fem års uddannelse, så jo før du kan komme i arbejde desto bedre.

Der er erhverv, hvor den lange teoretiske uddannelse har sin berettigelse, men det er ikke dem, du nævner.

Det vigtigste for mig, når jeg leder efter nye medarbejdere, er, at de giver indtryk for at være passionerede omkring deres arbejde. Så får man en medarbejder, som er fleksibel og villig til at lære, for uanset hvilken uddannelse du har bag dig, er der meget du kommer til at mangle. Ude i den virkelige verden gør man bare tingene anderledes end på uddannelserne.
Men skal jeg vælge mellem en nyuddannet datamatiker og en nyuddannet datalog, så vil datamatikeren have en fordel, fordi han har programmeret så vanvittigt meget under uddannelsen, hvor store dele af datalogistudiet er ren teori. Og så siger næsten alle de dataloger, jeg kender, at der blev brugt megen tid på ubrugelig teori...videnskabsteori, matematik og beviser, som de aldrig har brugt sidenhen, osv.
Så bare fordi en uddannelse er længere, er den ikke nødvendigvis bedre.

Hvis det er helt almindelig virksomhedssoftware bliver det mest komplekse matematik sandsynligvis helt almindelig algebra.
Jeg selv er i spilbranchen, og det mest komplekse matematik, vi bruger, er linear algebra og trigonometri på gymnasieniveau.



Vær dog opmærksom på, at du formentlig skal sidde til samtale overfor en datamatiker før at du vil have en fordel som datamatiker frem for datalog, alene baseret på papiret. Alt andet lige, så er en datamatiker en kort videregående uddanelse (diplomniveau? Er ikke sikker), mens en datalogi uddannelse er en lang videregående uddannelse. Der er også væsentlig forskel på den løn du ofte kan forvente at starte med, efter de to uddannelser, uforagtet at en datamatiker muligvis programmerer en masse under studiet. Dem af os som virkelig brænder for faget har også programmeret en masse under studiet, omend det har været på studiejobs, open source projekter, fritidsprojekter, egne virksomheder osv. Og meget af den teori man har på universiteterne er altså nødvendig for at kunne løfte sig til de niveauer man arbejder på, omend noget af det kan virke ret ubrugeligt til tider (har vi vidst alle været igennem). Videnskabsteori... Ja det kommer du ikke udenom hvis du vil være kandidat i Kongeriget Danmark, uanset om du vil læse datalogi, historie, idræt eller noget helt andet :)

Det jeg ser som datamatikeruddannelsens absolut største styrke er, at du bliver hurtigt klædt på til at komme igang med håndværket programmering, og du kan få merit derfra hvis du senere vil læse videre. Men som Robert skriver, hvis du har en ide om hvad du gerne vil arbejde med de første par år, så er det nok lettere at praje sig ind på hvor du ville få mest ud at starte :)



Tak for jeres svar. Det lyder som om at datamatikerens eneste fordel er at der bliver programmeret en masse, og at den varere kortere tid (ser jeg som en negativ side).

Jeg har alligevel tænkt mig at programmere sindssvagt meget under min uddannelse i fritiden, så der står for mig ingen tvivl om at datalogi er det rigtige, omend meget af det man laver så ikke kan bruges direkte i hverdagen. Jeg er overbevist om at jeg vil have overskud til fritidsproggrameringen(jeg brænder virkeligt for det).

Jeg har altid været meget interesseret i den teoretiske side af alt hvad jeg foretager mig - både indenfor matematik, kodning og hardware.

Tak for input til jer alle sammen.



Jeg vil godt lige præcisere mine udtalelser...jeg kigger stort set ikke på din uddannelse. Hvis du viser, hvor stor din interesse for faget er, så betyder det langt mere, end hvilken baggrund du har. Bare du har en relevant uddannelse. Kun hvis to kandidater står fuldstændig lige, vil jeg foretrække en datamatiker, og jeg har da også ansat adskillige dataloger og enkelte ingeniører.
Så vælg den uddannelse, du selv føler dig mest tiltrukket af, og kod så røven ud af bukserne...både opgaverne fra studiet og private opgaver. Bare få så megen erfaring som overhovedet muligt, og når du skal søge arbejde, så fortæl, hvor meget du brænder for det. Det er noget arbejdsgiverne kan lide at høre.

God vind med hvad du nu ender med at vælge.



<< < 123 > >>
t