Frames, Frontpage og UNI-C

Tags:    html frames

Jeg er lettere frustreret. Gennem de sidste fem år har jeg lavet hjemmeside til vores lokale friskole www.frijsendal.dk. I sidste måned blev der valgt en ny bestyrelse, og de har besluttet, at man nu er kommet så langt, så man vil anskaffe en "professionel" løsning. Man har derfor købt den standard-løsning, som laves af UNI-C og som bruges af langt de fleste folkeskoler og en del friskoler. Resultatet kan ses på www.frijsendal-friskole.dk.

Jeg har altid ment, at jeg kunne konkurrere med det; men nu har jeg kigget lidt nærmere på det. Systemet er lavet med html frames, det er lavet med Frontpage og det kan ikke valideres hos W3C. Jeg lavede også engang en hjemmeside med frames. Det var i 1996, og da jeg præsenterede den på Usenet, fik jeg så mange huk ...

Jeg er altså frustreret, men på en måde undres jeg også. Hvordan i alverden kan sådan et prominent firma levere sådan noget bras? Eller er der et eller andet positivt ved systemet, som jeg bare ikke lige kan få øje på?



Der er ikke noget positivt ved frames nej.

Det er jo bare sådan det er, lige så snart det har noget med det offentlige at gøre. Håbløse, umoderne og dyre løsninger.

Genialt at man på en standard bærbar, kun kan bruge halvdelen af skærmen til sidens reelle indhold.



Til dem der ikke kender UNI-Cs løsning, kan jeg oplyse at det hedder Skoleporten og hænger sammen med SkoleIntra.

Kig og døm selv deres produkter og priser.

http://www.om.skoleintra.dk



Det er alligevel noget tid siden jeg har set en forholdsvis ny hjemmeside bygget op i tables og frames. Hold da k*ft en gang bras ja.

Det er desværre meget udbredt at det offentlige har en it-kyndig som ikke ved hvordan man tænder en computer, og som hovedløst smider store summer penge efter de værste produkter på markedet.

Sidder lige og kigger på deres priser. Mellem 8.000 og 10.000 for drift alene? Altså for et webhotel med 1gb plads som de selv skriver...



Enig, har faktisk været med på et udviklingsteam til en konkurrent. Projektet blev dog aflyst på grund af en inkompetent leder.



Mange tak for tilbagemeldingerne. Det er rigtig dejligt at vide, at jeg ikke er alene om min mening ;) - med til historien og min frustration hører, at jeg har lavet www.frijsendal.dk af interesse. Jeg har brugt et cms, der hedder PivotX, men har selv lavet template, en række extensions og langt det meste af indholdet på siden. Det har ikke kostet skolen en krone. Jeg har endda selv registreret domænet og siden ligger på min egen server.

Da de så havde lavet den nye side, kopierede de (uden at spørge mig) en del af mine sider over på den. De kopierede ikke bare tekst og billeder; men også html, links og scripts. På en eller anden mystisk måde fik de det gjort så kikset, at en række links kom til at pege helt andre steder hen. Når man så klikkede på disse links, blev (meget) fremmede sider trukket ind i deres frames.

Nu har de så engageret en advokat, som er ved at skrive et brev til mig med krav om at jeg skal afstå domænet og hvor de iøvrigt beskylder mig for at have ansvaret for de der kiksede links. De mener vist, at jeg har hacket deres side og lagt porno ind i den (jeg fik et udkast til brevet, fordi de ikke havde styr på deres mailadresser).



Teknisk set har de ikke ret til domænet, da du rent faktisk bruger domænet. Der kan være en interessekonflikt, men rent juridisk mener jeg ikke der bør være nogen grund til at du ikke skulle kunne beholde domænet.

Du kan ikke have ansvar for hvad der ligger i deres CMS og hvad de linker til, det bør de vel selv have ansvaret for når det er dem der har lavet det.

P.S. Den besked du giver med der mangler opdatering på din side bliver ret hurtigt ret irriterende bare efter 2 klik at den kommer hver gang siden loades. Det bør du se på.

Jeg må beklage og sige jeg synes ikke om nogen af siderne - uni-c's eller den på det korrekte domæne, men samtidigt synes jeg det er vildt at man kan få sådan en dårlig løsning i 2013.
Det viser blot at dem der tager beslutningerne intet aner omkring teknikken bag, og åbenbart alene ser på priser frem for det man får.

Kan huske jeg var til jobsamtale hos Uni-C lige da jeg var blevet nyuddannet og de fortalte om hvordan de brugte Visual Studio og arbejdede sammen osv. men troede da virkelig ikke det var DET der de lavede! Så nu er jeg da (endnu mere) glad for jeg ikke fik job der!
At man ikke i det mindste vil ligge det om til noget skod asp.net webforms og så i det mindste få bare lidt flere smarte muligheder!



Sådan ser jeg også det juridiske, så jeg afventer stille og roligt. Jeg er lidt spændt på, hvordan de ender med at formulere påstanden om, at jeg har hacket deres side. Det kunne nemt blive injurierende ;)

Beskeden på min side burde ikke komme igen, hvis man klikker på OK, så skulle den sætte en cookie.



@Lars
Derfor problemet. Jeg trykkede på krydset hver gang og den irriterede mig hver gang jeg åbnede et nyt link :)



t