HTML, Java, SQL og JSP - Hvordan hænger det sammen?

Tags:    html java sql jsp

Jeg er i gang med at tage et introduktionskursus i programmering på Universitetet, og ved at jeg skal lære følgende sprog. Målet i mit tilfælde er at kunne designe en prototype af et lagerbeholdningssystem til en bar.

Mit spørgsmål er så, hvordan disse sprog kommer til at snakke sammen? Indtil videre er vi igennem Java og SQL, og skal til de andre sprog efter påsken.

Jeg kan god ikke se nogen rød tråd i hvilket sprog man bruger til at udvikle hvad? Jeg kunne forestille mig HTML kommer til at fungere som en ramme for implementation af fx Java-objekter. SQL bliver noget database noget, men jeg forstår ikke helt hvordan jeg får informationer ind/ud af min SQL database.

Det der ikke giver mening er sådan set bare hvornår og hvordan de forskellige sprog hænger sammen. Hvordan får jeg fx to java-knapper ind på en blank HTML side, der henter/skriver information til en SQL database? Kan jeg bare copy-paste min java-kode ind i mit html document eller hvordan?

Jeg håber nogen kan forklare mig hvordan det hele hænger sammen! Jeg føler det er svært at komme videre, når jeg ikke helt ved hvad jeg skal starte med.



2 svar postet i denne tråd vises herunder
2 indlæg har modtaget i alt 20 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Din web browser bruger HTML og CSS (Cascading Style Sheets) til at finde ud af, hvilke elementer en hjemmeside består af, og hvordan den skal tegne disse elementer. HTML elementer er f.eks. overskrifter, billeder, tabeller og den slags. CSS fortæller hvordan disse skal se ud, f.eks. at tabellen skal have blå linjer, to pixels bred og fed overskrift.

JSP er ligesom PHP og ASP en serverside teknologi. JSP står for Java Server Pages og er ren tekst med noget Java kode indblandet. En JSP server (f.eks. Tomcat) læser JSP koden og omdanner denne til en ren Java klasse, som den så kan eksekvere som var det et Java program. Dette program kan så servicere en bruger og lave søgninger i databaser og generere en HTML side, som sendes tilbage til brugerens web browser, som viser resultatet.

Gav det mening?



Indlæg senest redigeret d. 27.03.2013 22:07 af Bruger #2695
Java er et programmeringssprog, som kan bruges til mange ting. I forbindelse med JSP (JavaServer Pages), benyttes java som backend programmeringssproget på web serveren, når der skal bygges en web applikation (hjemmeside). JSP er så front end sproget der kan hjælpe med at binde java sammen med HTML koden. HTML koden er et simpelt kodesprog der lader en bruger kunne præsenterer noget på en hjemmeside. Man kan sammenligne HTML lidt med at du laver et word dokument og fortæller hvor der skal være et billede, hvor overskriften og diverse links skal være. Så hvor HTML benyttes til at præsenterer indhold på en hjemmeside, så benyttes JSP i samarbejde med HTML til at binde backend sproget Java sammen, således at vi kan hente forskelligt indhold alt afhængigt af hvad brugeren forespørger. SQL derimod er et sprog der benyttes til at snakke med databaser. Databasen er et sted hvor vi kan gemme alt muligt data. Det kunne f.eks. være diverse produkter i et lagerbeholdningssystem. SQL koden bruges så til at forespørge noget af dette data, så vi kan behandle det med java og fremstille det ved hjælp af JSP og HTML.

Et tænkt eksempel kunne være at jeg havde en web applikation der kunne vise produkter i min web shop.

I databasen har jeg så en masse data om produkterne. Jeg benytter SQL til at hente de data jeg skal bruge (f.eks. de produkter jeg gerne vil vise på min hjemmeside). Java som er mit sprog på web serveren benyttes så til at behandle det data jeg får fra databasen. Det kan være at jeg opretter java objekter, som indeholder dataene om mine produkter.

Herefter sender java disse objekter til JSP og HTML. HTML fortæller hvordan min hjemmeside skal fremstilles og se ud, mens JSP fortæller hvordan mit java objekt skal behandles i min HTML. Jeg vil f.eks. gerne vise navnet og prisen på alle mine produkter. JSP kan så nemt køre en simpel løkke hvor jeg udpakker hvert objekt, således at jeg kan vise dens data. HTML benyttes så til at fortælle at de skal vises i f.eks. en tabel.

Jeg ved godt at dette er meget tænkt og måske også lidt svært at forstå uden eksempler, men håber at du kan få lidt ud af det af lige vel. Ellers er du velkommen til at stille flere spørgsmål.



t