Hjælp mig med at komme igang med programmering

Tags:    java html cocoa wiring

<< < 123 > >>
Hej udviklere

Jeg har i langtid rendt rundt med idéen om at lære at programmere. Hver eneste gang jeg har prøvet er det dog endt galt. Jeg går i stå efter de første par artikler. Jeg har tidligere forsøgt og lært det basale i HTML, Wiring (i forbindelse med lidt leg med en Arduino) og java (Lavede de første kurser hos Codecademy).

Mit egentlige spørgsmål er blot hvordan man kommer igang med at programmere. Jeg er mest interesseret i at programmere programmer og ikke websites. Cocoa kunne være en mulighed da jeg er Mac og iPhone tilhænger.

Det næst skal det siges at jeg pt er studerende (Ikke en IT-uddannelse). Derfor er det hele på hobbybasis. Er det muligt at lave noget ordentligt software uden at bruge et fuldtidsjob på det?

Takker for hjælpen! :)

- Kasper



29 svar postet i denne tråd vises herunder
1 indlæg har modtaget i alt 1 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato

Måske skulle du endda starte med et scriptingsprog som PHP (ja, det kan også bruges til applikationsprogrammer--det indeholder en såkaldt CLI, der gør det muligt at lave konsolapplikationer) eller Lua, som er lette at lege med og få skrevet og afprøvet en masse kode meget hurtigt med. Jeg er specielt blevet glad for at lege med Lua på det sidste. Syntaksen falder en naturligt ind efter ganske kort tid, uanset om man er vant til C-lignende syntaks.

Jeg har været igang med, at læse lidt om Lua, jeg ville bruge det med henblik på webudvikling, men jeg er hoppet fra igen. Syntaxen og sproget virkede rigtigt fint, men det var mere med, at få det til, at kører på webbet jeg ikke rigtigt kunne finde nogen endegyldig løsning på ... ihvertfald ikke en simpel løsning.



Indlæg senest redigeret d. 19.02.2013 13:46 af Bruger #17081
Jeg ville anbefale java eller c# de ligner hinanden uigenkendeligt, og er ret nemme at gå til.

på newboston.com gennemgår de helt fra bunden af c# eller java.... og så er det video tutorials.. jeg har selv brugt det, og det var rigtig godt. :)



Difference between scripting and programming; Scripts hash preframework.


T@m



Indlæg senest redigeret d. 19.02.2013 14:19 af Bruger #12345
Jeg mener at du f.eks. sætter det som et mål at lave et simpelt kalender program, som fungerer i en konsol og så går i gang med at skrive noget kode, ja du er selvfølgelig nødt til at læse en lille smule for at komme i gang :-) Når det så er lykkedes dig at skrive et eller flere fungerende programmer, så kan du begynde at læse om objektorienteret programmering og forsøge at omstrukturere din kode til at overholde i det mindste nogle af de grundlæggende principper :-)

Find en tutorial der hurtigt introducerer dig til grundlæggende elementer i det sprog, du vil forsøge dig med.

Dan, jeg kunne også godt forestille mig, at en Lua-webserver ville køre godt, men ja det er nok svært at finde noget, hvor det meste af arbejdet er gjort for dig. Men Lua er da næsten som skabt til den slags med sit lille overhead :-)



Indlæg senest redigeret d. 20.02.2013 07:26 af Bruger #17546
@Lars - ja, der er f.eks. lavet http://luvit.io/ der ser lidt cool ud, men det kunne være fedt hvis der i det mindste var et lille webframework eller noget i den stil.



Dan, tag et kig på www.keplerproject.org :-)

Kasper, jeg vil godt give dig yderligere vejledning eller kigge på noget kode, hvis du ønsker det. Jeg har ingen erfaring med Cocoa API'et eller Objective-C, men jeg er datalogistuderende på 6. semester med erfaring i en håndfuld programmeringssprog mv.



Indlæg senest redigeret d. 20.02.2013 19:27 af Bruger #17546
Jeg har kigget lidt rundt på de forskellige sprog. (Formål, sværhedsgrad osv.) Jeg har dog stadig lidt svært ved at finde ud af hvad de forskellige sprog bruges til?

Jeg fandt denne fine grafik, som beskriver de forskellige sprog. Den fortæller at Python skulle være det letteste at starte med?

På min rundtur faldt jeg også over hvor mange danskere, der egentlig er store på den internationale programmerings scene. (Skaberen af PHP og Ruby on Rails for at tage et par eksempler) :P :D :)



Alle reelle programmeringssprog kan lave det samme. Selvfølgelig er nogle bedre egnet til bestemte områder. F.eks. PHP til Web, som sagtens kan køre uden webserver. Men hvis du vil udvikle til OS X eller iOS så er du lidt mere begrænset i udvalget.



Indlæg senest redigeret d. 24.02.2013 15:51 af Bruger #17546
Måske du skulle kigge på html 5 og Canvas.
Det er en måde at programmerer interaktiv geometri
på en html side, sååm opfylder alle de krav.
Det er med JavaScript, som ikke er det samme som Java.
Tam



Angående Python, så forsøger det at tvinge dig til at holde din kode læsbar, da den bruger indryk via tabulator eller space til at indramme kodeblokke. Det kan være både godt eller skidt. Programmet compiler simpelthen ikke, hvis dine indryk ikke giver mening :-)



<< < 123 > >>
t