Skole med programmering som overordnet

Tags:    skole programmering spil software

<< < 12 > >>
Som overskriftet siger, så leder jeg efter en skole (i Danmark), hvor programmering er en stor del af den. Jeg går lige nu på HTX, men på den HTX som jeg går på har man først programmering C på 3. året som valgfag. Da jeg meget gerne vil bygge videre på den viden jeg allerede har, så hurtigt som muligt, ville det være rart med en skole som tilbyder dette.

Jeg går mest efter noget C programmering, spil programmering(ikke så udbredt i Danmark ved jeg) og HTML - CSS - Javascript, dog ikke så meget af det sidste da jeg ved en del om det.

Ville være fedt hvis der var nogen som havde et forslag.



11 svar postet i denne tråd vises herunder
2 indlæg har modtaget i alt 8 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Ved ikke om der findes HTX med fokus på programmering...det går da vist lidt imod idéen med en gymnasiel uddannelse. Det nærmeste, du kommer, er nok studieretningerne, hvor der flere steder er IT...men om programmeringsniveauet er særlig højt ved jeg ikke.

Men anyway, når du er færdig, så er der masser af muligheder for at arbejde med programmering og spiludvikling.
Der er spildatamatiker uddannelsen i Grenå, og spilprogrammør/spiludvikler på datalogi i Aalborg og Aarhus (muligvis andre steder også). Det er nok her, du vil lære faget bedst.



Indlæg senest redigeret d. 17.12.2012 15:45 af Bruger #2695
Tag HTX eller bare en almindelig STX, og lav dine projekter i fritiden. Udvikling handler nemlig ikke kun om at kunne programmerer, men meget andet også. Specielt spiludvikling er det en fordel at kunne en masse matematik. Så tag din ungdomsuddannelse indenfor det gymnasiale og herefter vil mulighederne åbne sig op for dig, som Robert ganske rigtigt siger.

Desuden har du mulighed for at selvstuderer i fritiden ved siden af studiet, for at blive bedre til programmering. Der er ingen der siger at en underviser altid er nødvendig. Det er dog i mange tilfælde en ekstra ressource, når man har en med erfaring ved hånden som man kan spørge og få hjælp af.



Jeg har valgt STX naturvidenskabelig, med matematik A. Som Martin skriver er det godt at kunne matematik. Derudover giver en STX også mulighed for datalogi C på 3. års.




Mener at der blev lavet en slags programmerings højskole - med focus på udvikling til spil.
Men ellers, som Rohwedder siger - lærer du mest i din egen fritid.

Brug eventuelt lynda.com hvis du har svært ved at komme igang.



http://www.eadania.dk/uddannelser/it+uddannelser/datamatiker/datamatiker+i+grenaa there you go girl !



edit: ups, så ikk lige at det er en vidergående udddannelse -.- derp
men ellers kan man vel altid kontakte og høre nærmere ang. adgangskrav osv.



Indlæg senest redigeret d. 18.12.2012 10:33 af Bruger #9576
Hvis du tager en HTX så tag nogle valgfag indtil 3. semester med IT og teknologi for at gøre det lidt interessant. Så har du mulighed for at lege med 3D max fx som du vil kunne bruge højest sandsynligt - jeg roddede selv med det i de fag under HTX.
Derefter kan du tage en datamatiker med speciale i spiludvikling.
Se her: http://www.spildatamatiker.dk/
En datamatiker har krav til Dansk, Engelsk og Matematik så sørg for at du rammer disse krav i din HTX, og så kan du lege i din fritid.
God måde at få lidt erfaringer, og så blive korrigeret bagefter i en mere struktureret og korrekt måde at gøre tingene på under det faktuelle studie.

Der er intet krav om du kan programmere inden du begynder, så behøver du faktisk ikke bekymre dig om for vil i få undervisning i (og sandsynligvis også lave projekter med).

Som en sidenote så skal du virkelig ville det her for at du vælger det som din levevej. Jeg kender flere der er eller har arbejdet indenfor spilbranchen og den er meget meget hård og kritisk. Du skal være toppen af din klasse, ville knokle og slide 50-60 timer om ugen til en fjerdedel løn for at være heldig du måske kan blive praktikant et sted.
Det er ikke BARE lige..
En af mine venner har brugt 4+ år i England på at specialisere sig og selv han har svært ved at finde noget, selvom han har lavet flere enormt flotte fede ting, ligger i toppen af sin klasse og gjort en masse flot til CV'et som tillidsposter, frivilligt arbejde, været i praktik i firmaer og fået flotte udtalelser, og alligevel nu efter han er færdig er det enormt svært at finde noget.
Heldigt for ham har han andet han kan leve af så han klarer sig, men det er bare ikke så nemt som man lige skulle tro.
Branchen er meget svær og hård så du skal virkelig virkelig VILLE det her og forberede dig på det kan blive mange nederlag på nederlag.
En af mine tidligere kollegaer har selv skiftet efter nogle år i branchen fordi det var for hårdt uden at få noget ud af det.



@csharper
Well, du har sikkert ret i at det er en hård verden hvis man vil lave spil til hardcore gamere...Hitman og den slags.

Heldigvis er spilverdenen større end det, og casual gaming genren er enorm og nærmest perfekt til sociale sites ala Facebook samt til mobile enheder.

Det er den verden jeg sidder og koder i, og det har jeg gjort i over otte år nu. Og det er sgu en rar verden. Man kan være med i alle aspekter af spiludviklingen, ligefra håndtering af brugerindput, AI, animation, grafik, netværk, lyd og sikkert meget andet, jeg har glemt...i hvert fald kodesiden af det. Vi har selvfølgelig grafikere til at lave grafik og en lydmand til at lave lyde.

Casual gaming er verdenen ikke så hård og svær at komme ind i, som den du omtaler :-)



@Robert
Det er ganske rigtigt, men jeg (fejlagtigt) antog det var hardcore gaming engine spilprogrammør alla hitman, eller lign. større produktioner.

Men det er også noget man skal tænke over inden man begynder, for som du selv siger så hvis dette er målet behøver man ikke at stile lige så højt uddannelsesmæssigt heller fordi du ikke selv skal være hardcore professionel i alle aspekter og kunne håndtere dette alene - selvom man ikke ender med at lave alting selv, men man skal kunne have skiftende rolle og hjælpe og give input mange forskellige steder og i forskellige aspekter.



Tak for alle svarende. Der er kommet nogle mange gode opslag som jeg også vil tænke over. Jeg har skam også planlagt at færdiggøre HTX da jeg derefter ville søge ind på ITU da de har en linje som omhandler det at lave spil, men det kunne jo være der var noget nu som havde lidt mere fokus på emnet. Jeg har læst forskellige ting med spilprogrammering, og som der også blev skrevet, så er det noget man skal tænke over om man virkelig vil.

Jeg sider også mange timer og læser og ser videoer om hvordan man laver spil i Java, C og også nogle om Xcode til iPhone. Der findes mange gode videoer, men som sagt så ville det være rart at have en som havde styr på dette og som man også kunne spørge om hjælp.

Jeg siger tak for opslagende og vil færdigøre HTX og forhåbentlig have adgangskravende til at komme på ITU.



Du kan altid spørge herinde. Held og lykke med det.



<< < 12 > >>
t