Feedback på website

Tags:    feedback

Hej allesammen

Nu har jeg færdiggjort mit website og ville derfor gerne have lidt feedback på den. Jeg ved godt at designet ikke er verdens bedste og at det lige nu er meget simpelt, men ting som portfolie, produkter, om mig, kompetencer osv. ville jeg godt have lidt feedback på, i form af om jeg stiller tingene op på den rigtige måde. Hvordan med mine priser? Er de sat for lavt, i forhold til at jeg er bedre til at programmere end til at designe?

I finder mit website her

Håber på god og konstruktiv feedback fra jer.



Hejsa Kenneth

Sidens design har fået et løft ganske rigtigt, og ser mere professionelt ud.

Første ting der slog mig var din størrelse og dermed hastighed.
Det tog flere sekunder da jeg kom ind på siden før start billedet blev loadet.
264KB er meget for et billede og du burde se at få det komprimeret, for det giver ikke god brugeroplevelse at din side er langsom.

Kompetencer
Dette var det første link jeg kom ind på, og her stod "et så ungt menneske som jeg" uden at være blevet informeret om din alder - hvilket jeg synes var rimeligt dårligt.
Derudover så skal jeg læse meget for ikke at få ret meget at vide om hvilke kompetencer du rent faktisk har.
Jeg havde forventet noget nemt og overskueligt med du kunne PHP, MySQL, etc. i noget brugbart så jeg ikke skulle læse for meget om dig.

Herunder har du Webløsninger og så snart man trykker Læs mere kommer der en sværm af data man skal læse.
Prøv at strukturere dine data bedre med noget indrykning, forskellige fonts, bulletpoints, farvenuancer for at skifte fokus og gøre det nemt og overskueligt for brugeren at se de forskellige sektioner i din tekst og opsætning.

Teknisk Support
Du henviser til samme side som Kompetencer, og er lidt problematisk når de står under forskellige kolonner på forsiden. Virker som om du ikke har nok indhold til at have forskellige kolonner og forskelligt indhold.

Uforpligtende tilbud
Du skriver:
"Har jeg vagt din interesse, så tøv ikke med at kontakte mig for at få et uforpligtende tilbud på netop dit projekt."
Og dette er på forsiden, uden jeg reelt set ved noget om dig. Hvordan skal min interesse være vakt i dit slideshow som kunde efter første side på dit site?

Portofolio
Igen meget tekst at læse, som ikke er sat nemt op med bulletpoints eller andet for at strukturere det for den besøgende.
Prøv at lave nogle bulletpoints med meget kort præcis forklaring på hvad du lavede og leverede.

Produkter
Se denne side kan jeg som den første faktisk godt li.
Du har noget simpelt grafisk, nogle opdelinger der separerer de forskellige produkter, og det er kønt.
Dog ville det hjælpe igen med nogle bulletpoints i hvad man får i de forskellige produkter - eventuelt forskelle så man kan se hvorfor vælge PrestaShop fremfor noget andet, og hvad får man mere for en højere pris.

Om mig
Informationen på siden er som sådan fin nok. Ville måske gerne ha set lidt mere konkret information og ikke så meget "snik snak".
Prøv at sæt dit billede til venstre, med teksten til højre for.
Dine kompetencer burde stå under kompetencer, plus overvej nogle bullets.
Det med du studerer er igen "snik snak", og prøv eventuelt med
Kenneth Hansen
Datatekniker studerende, EUC Syd (Sønderborg)

Se det på du skal være kort og præcis ligesom et visitkort og ikke så meget sludder for en sladder. Get to the point og vær præcis og ligefrem så folk ikke skal læse en masse igennem for at forstå din pointe, men får den serveret koldt lige med det samme så de kan gennemskue om du er værd at læse videre om og hvorvidt du kan levere det de har brug for.

Nu nævnte jeg tidligere det med alder, og her ville jeg have forventet at få fortalt hvad "den unge alder" så var, men det er heller ikke her? Det vil undre en kunde, og være et hurtigt spørgsmål som du selv har lagt op til hvis de ringer. Her vil du hellere have de spørg nå du lavede logo for dem med tasker, så hvilke formater leverede du i?

Blog
Faktisk meget god opstilling, men farverne er for meget kontrast farver.
Hvis du gjorde den blå lidt lysere og brugte den som kontrastfarve over hele sitet tror jeg det ville hjælpe meget mere på det.
Den blå på overskriften er tilpas til den ikke skriger for meget.

Din slider
Når man trykker på den får man en "fatal error". Det ser ikke godt ud at præsentere på din side! Kunden tænker straks du har ikke styr på det.
Desuden kan det være irriterende man ikke selv kan klikke igennem dem hvis man ikke fik set en og gerne vil se den igen.

Men det er blevet bedre siden sidst.
Prøv generelt at se på nogle andre sider om hvordan de har gjort. Hvordan stiller de tingenene op? Farver? Formuleringer? Hvad fortæller de om?
Fx under Portofolio og mobildiskoteket, her fylder billedet meget og jeg som bruger bliver irriteret over at skulle scrolle ned for at læse det sidste.
Hvis jeg ville se et stort billede ville jeg forvente jeg kunne få det ved at klikke på et lille, så jeg kunne fokusere på indholdet der beskrev hvad du leverede kort og præcist.



Det ligner meget bootstrap.

Men hvis jeg var dig, ville jeg nok lave det med Umbraco som "base", og så ligge bootstrap uden på.

Så har du et super stabilt og hurtigt CMS - samt mulighed for et lækkert responsive design!



"Klik for tilbud".
Jeg klikker også står der " Fatal error: Call to a member function prepare() on a non-object in /home/khanseni/public_html/inc/tilbud.php on line 30
"

Det ville være bedre at gøre menu teksten mindre når vinduet ikke er så bredt i stedet for at skjule menuen.

Mangler du ikke at skrive din email adresse et sted ?

Jeg er ikke så vild med det billede der er på forsiden som står og skifter. Altså for stort.

Når man trykke kundlogin så hopper menuen lidt til siden sikkert noget med den lodrette scrollbar.

Måske skulle du lave et logo til din side ? Og bruge det øverst i menuen og som favicon og bare rundt omkring.

Hvis du går op i det kunne du også validere din kode så den ikke er nogen fejl : http://validator.w3.org/



Jeg har i hvert fald to kritikpunkter jeg synes du skulle gøre noget ved:

Hastigheden er meget langsomt og gør oplevelsen af at se din side temmelig dårlig. Forsøg måske at få det opdateret, så den bliver hurtigere.

Billeder på sitet kunne godt være bedre. Nogle kan man ikke se hvad er og bl.a. dit profilbillede har temmelig dårlig opløsning. Måske du skulle arbejde med at gøre billeder lidt skarpere nogle steder.

Sådan helt generelt synes jeg ellers at sitet er godt bygget op og ser godt ud.



Hej. Tak for jeres respons. Har haft lidt interne netværksproblemer, så fejlen på tilbud.php har jeg først lige fået rettet i dag.
Angående at bruge et færdigt system som bund og så bygge mit eget ovenpå så vil jeg, i modsætning til dem jeg kender, indenfor branchen, der ligeledes laver deres eget CMS og sælger til kunderne, men bruger selv wordpress eller lignende, så vil jeg bruge mit eget CMS, og dette er netop fordi jeg kan finde fejlene hurtigt, når jeg selv bruger systemet dagligt. Hastigheden arbejder jeg på, men det er svært at få grafikken ned i så lille en filstørrelse at den indlæses hurtigt, uden at ødelægge kvaliteten for meget. Det med at kvaliteten af mit profilbillede er dårligt, skyldes at det er noget jeg har snuppet på min skoles intranet og genanvendt, da jeg ikke har udstyret og lokationen til at tage et fornuftigt billede i høj kvalitet. Det skal nu nok komme på et tidspunkt.
Slideshowet på forsiden har jeg også fået tilbagemeldingen fra andre på, hvor meldingen lød på at det var alt for stort. Det skal jeg også have gjort mindre. Logo er også noget jeg er igang med at designe, men det går lidt sløvt til med at få gang i de grafisk-kreative hjerneceller :S
Det med at min menu skjules er netop med, fordi jeg ville se om det kunne udsættes at skulle lave en mobilversion af sitet, fordi menuen jo trækker sig sammen. Det virkede for et stykke tid siden og da jeg så hentede et opdatering af bootstrap virkede det ikke mere. Jeg har ikke prioriteret det så højt at finde fejlen, men det skulle ikke undre mig at den ligger et eller andet sted i min opbygning. Synes også selv at diverse tekster på siden var lige lovlig lange og dem er jeg igang med at korte ned på, så det er det mest relevante folk kan læse.
Jeg takker endnu engang for jeres respons og gode råd.



alt for meget bootstrap, alt for lidt dig



Ja, jeg ved det godt, men er ikke god til alt det der design, og har heller ikke fundet noget på nettet der passer helt til mig, så det blev noget jeg synes passer godt.



t