Jobskifte - En fin balancegang?

Tags:    job snak

Hejsa udviklere

Nu er denne jo side for det mere tekniske, men ville gerne høre fagligt hvordan i andre håndtere en situation med nye jobtilbud.
Nu har jeg to gange i træk ved en jobhunting situation prøvet at flere kalder mig til samtale sideløbende hvor jeg orienterer dem om at jeg er i kontakt med andre og er i gang med processen.

Hvis fx i er til første samtale hos firma A, og firma B.
Du bliver derefter kaldt til samtale 2 hos Firma B, og en ny hos firma C. Du indkaldes til 2. samtale i Firma A.

Plejer i så at orientere ved 2. samtale at i er i gang med samtale to hos et andet firma? Bruger det eventuelt lidt til at stå stærkere under lønforhandlingen? (eventuelt hvordan?)
Og hvad gør man så hvis firma B ringer og siger vi vil gerne have dig, men du ville faktisk helst arbejde hos Firma A, men hvis de ikke vil have dig så gerne hos Firma B. Tænker her problematikken med at man ikke vil virke hoven og arrogant, eller afvisende - men at man gerne vil vente med at svare til man har hørt modspillet fra et andet firma.

Jeg har igennem en tidligere chef hørt om at de forsøgte at få en dygtig medarbejder til at skifte arbejde, men det lød som om de var under nogle forhandlinger.
I disse situationer er jeg meget usikker på hvordan man kan holde disse forhandlinger "åbne" så man ikke blot kan blive enige om en pris når man sidder ved bordet?
Altså det lød meget som om han fik et tilbud fra Firma B, men hans eget Firma A tilbød ham så noget højere for at skulle blive, og gik så til Firma B for at høre er det noget i kan toppe, for så til sidst at tage en beslutning. Det er vel i bund og grund hvad de mener du er værd, så forskellige bud skader vel ikke - men kommer selvfølgelig an på hvor meget og mange gange og hvordan det gøres.
Tænker her på at hvis jeg overvejer at skifte job fordi jeg får et tilbud andetsteds fra - skal jeg det så fortælles inden jeg tager til samtale i det andet firma? Eller efter jeg er kommet langt nok i processen til at kunne forhandle løn hos det andet firma? Og hvis deres vilkår lyder gode - kan man så tillade sig at sige det lyder godt, men skal lige hjem og høre om min chef vil toppe det for at beholde mig?
Fx hvis jeg siger ja tak til det andet firmas tilbud og kommer til min chef med en opsigelse dagen efter og han siger "nej nej nej du må fandme ikke gå!" Hvad så? Skal man så slynge nogle bedre vilkår op for at man kan blive - og hvad nu med det andet firma man havde accepteret deres vilkår hvor de forventer man starter?

Ved godt det ikke er gældende før jeg har sat min krudsedulle på papiret, men hvad kan man lige tillade sig her?
Og hvad hvis jeg kaldes ind efter 2. samtale hvor de vil fortælle hvad de er blevet enige om at ville give mig og så give hånd på det og skrive under - kan jeg så sige jo tak det lyder godt, men skriver ikke under før jeg lige har vendt det med min nuværende boss?

Grunden til jeg spørg er fordi en ting er mine moralske skrupler og hvad jeg "tror" og har prøvet, men kan sagtens være man kan gøre andre ting og jeg slet ikke behøver at tænke det er så slemt hvis mange af jer har oplevet andet eller kan sige at tingene fungerer anderledes.

Så lad os dele erfaringer, holdninger og Do's and Dont's. Glæder mig meget til at høre hvad i har gjort, mener man bør gøre, hørt andre gøre etc.



Indlæg senest redigeret d. 06.11.2012 16:24 af Bruger #17215
Er her en admin der kan ændre dette spørgsmål til en diskution i stedet? :$



Nej, man skal ikke fortælle at man skal til samtale og man skal slet ikke fortælle til en samtale at man også har andre kort på hånden. Hvis nogen gør det til en jobsamtale med mig, så er de valgt fra med det samme. Det kommer for nemt til at lyde som et pressionsmiddel til at "ansat mig eller jeg tager noget andet".

Og ellers, vælg det job du føler for. Har du sagt ja til et job og der kommer et nyt 1 uge efter som du føler mere for, så tag det nye. Men forvent også at broerne er brændt og du højest sandsynlig bliver stemplet det andet sted som en man ikke kan stole på.



Jeg er enig med Brian. Jeg har også ansvar for ansættelser, og hvis jeg føler mig presset på den måde, så melder jeg fra.

Hvis du får tilbudt arbejde fra A, men hellere vil arbejde for B, som du ikke er færdig med at samtale med, så kan du altid tage arbejdet hos A, og så sige op med én dags varsel indenfor prøvetiden (som er tre måneder). Du behøver ikke at fortælle A, at du forhandler med B.



Personligt melder jeg det altid ud fordi jeg ikke ser det som et presmiddel, men mere en information om der er andre om budet. Hvis jeg sad og ville ansætte en men efter 1. samtale tænkte vedkommende virkede meget spændende og gerne ville have en anden samtale med nogle af de tekniske profiler og tog den med ro og fik snakket med flere i en første samtale inden jeg ville starte samtale 2. Hvis jeg så ringede og ville aftale samtale 2. ville jeg da blive skuffet og erfare at hvis jeg havde vidst vedkommende var længere i forløbet med et andet firma så ville jeg måske have reageret hurtigere med processen her også.
Men derfor jeg lufter alle disse ting netop for at se hvordan folk ser det og opfatter tingene så nu ved jeg at jeg ikke skal nævne det.

@Brian
Netop det jeg ikke har lyst til, så ville høre hvordan i andre eventuelt tackler det med firma A og B - for jeg er ikke sikker på om Firma A vil godtage at vente på man siger ja fordi de så vil vide der er noget derude der er mere spændende end dem (og de er jo altid det mest spændende ifølge dem selv).



Indlæg senest redigeret d. 06.11.2012 21:31 af Bruger #17215
t