Spørgsmål vedr. datamatiker uddannelsen

Tags:    datamatiker uddannelse


Da jeg (forhåbentlig) bliver student her til sommer er det jo snart tid til at vælge hvad jeg vil efter gymnasiet. Da jeg er begyndt at få interesse for programmering (de seneste par år) og da jeg godt kunne tænke mig at lære om computere og dets systemers opbygning, syntes jeg at det er nærliggende at tage et kig på datamatiker uddannelsen.

Jeg vil bare lige høre om nogle af jer er igang med, eller har taget uddannelsen som datamatiker. Hvis ja, hvad syntes i om det? Hvad er jeres erfaringer med det og er det en uddannelse i vil anbefale?

Jeg overvejer at tage den enten i Århus eller Ålborg, så hvis det er nogle af jer som er igang eller har taget uddannelsen der vil jeg da meget gerne høre hvad i syntes om stedet, fagligheden, lærerne osv. osv.
Og til jer der generelt bare studere i en af de to byer vil jeg gerne høre hvad i syntes om byerne som en studie by. Er det til af finde steder at bo? Hvordan er nattelivet? Osv. osv.

Forhåbentlig kan denne tråd give mig et bedre indtryk af uddannelsen og de to byer.



3 svar postet i denne tråd vises herunder
3 indlæg har modtaget i alt 14 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Jeg har gennemført datamatiker uddannelsen efter de omlagde den.
Kunne forstå på nogle af de ældre årgange det var meget godt, og jeg synes også det var til det bedre.
Der blev mere fokus på egentlig systemudvikling, og ikke så meget forretning og økonomi fordi det ikke var et krav at du skulle ud og lave din egen virksomhed bagefter.

Men jeg er glad for jeg tog den netop fordi den er meget hands-on og du får lov at programmere og udvikle, og ofte i noget direkte brugbart lige efter studiet, hvor andre uddannelser har mere teori og lærdom omkring ældre sprog og perspektivering omkring udvikling.
Dog ligges der også meget op til individuel læring således du selv skal læse og prøve ting af fordi du ikke får alt serveret igennem undervisning, men hjælp og introduktion får du.
Så du får meget information, mange emner, men ikke meget dybde - dog noget du vil kunne hurtigt følge op på når det bliver nødvendigt. Jeg var ihvertfald glad for min bredde palette uden absolut at skulle kunne alting med det.

Jeg var glad for studiet fordi det var programmering og udvikling i stedet for en masse teoretisk om hvis du skulle lave et system der skulle analysere traffik på en vej over 12 timer og regulere 35 lyssignaler så der blev udledt mindst muligt CO2.
Super spændende opgave, men desværre ikke særligt tit man får sådanne opgaver når man er færdig og derfor jeg var glad for datamatikeren.
Efter jeg havde gennemført den begyndte jeg at arbejde fordi jeg var skoletræt, og nu efter nogle år på arbejdsmarkedet er jeg så småt begyndt at overveje om jeg skal tage en overbygning fordi nu begynder lysten at komme igen til at bygge mere på den, men vil tiden vise. Det er jo altid en mulighed.



Jeg tog datamatikeruddannelsen i Aalborg for en 12 år siden og kan varmt anbefale den, men et godt resultat afhænger af at du lægger et hårdt stykke arbejde.

Nattelivet i Aalborg må vente til du er færdig. No kidding. Hvis du følger dine medstuderendes eksempel og går i byen hver weekend (eller bare hver måned) så går det ud over studiet. Det har du slet ikke tid til. Når du er færdig med lektierne er der for megen udenomsteori og teknik, som er værd at arbejde med.



Datamatiker uddannelsen er, hvis man interessere sig for system udvikling er også rigtig god. Du lære en masse om programmering og kan vælge valgfag efter hvad der interessere dig (sikkerhed, algoritmer, design ... osv.) så, hvis man vil programmere og arbejde med udvikling på computeren er Datamatiker uddannelsen rigtig fin.

Vil du lidt mere teoretisk er der muligheden for, at vælge en af de lidt større uddannelser på UNI, f.eks. Datalog. Hvor du lære endnu mere. Lønnen bagefter er så også der efter. Hvor Datamatikerne mest er arbejdshestene så kan Dataloger rigtigt meget teoretisk og får derfor nogle lidt andre jobs og lidt mere i løn. Men det er selvfølgelig op til dig.

Hvad angår nattelivet så er både Aarhus og Aalborg rigtigt godt. Aalborg har jo Gaden og Aarhus er ... jah bare Aarhus.

Det værste er næsten, at finde noget, at bo i. Og der vil jeg foreslå Aalborg, da det er billigere og (lidt) nemmere, at finde noget godt.



t