Hej csharper,
Det ville jeg nok gøre ved stadig at udskrive links i sourcen (til ære for Google), men så skjule dem med JavaScript og derefter lave dit "scroll-and-load" trick. Hvordan du gør sidstnævnte er jeg sikker på at du kan finde eksempler på ved lidt Googling - det er ikke noget jeg har personlig erfaring med . Din side skal naturligvis understøtte paging via URL'en, så når Google kalder /produkter/side2/, så skal din side vise produkterne 31-60 (blot et eksempel).
Tak for hjælpen, men vil det sige jeg faktisk skal loade alt mit indhold ind og så når man kommer lidt ned på siden så vise det via javascript?
For med 2-300 elementer kan det godt blive lang "leveringstid" for en side med 20-30 elementer på og da Google prioterer hastighed har jeg mine betænkeligheder.
Og det med paging der er jeg ikke sikker på jeg har lyst til at have side 2, 3 etc. som en del af en url.
Og kan man være sikker på at Google stadig vil indeksere disse data når de har "display:none" eller hidden-attribut?
Tænkte på om det ville være en løsning at lave følgende:
1. Load side med 20-30 synlige elementer.
2. Lave metode til at hente 20 elementer og sætte ind på siden (display:none eller hidden) klar til visning når nødvendigt
3. Ved page.ready kalde metoden fra step 2
3. Når disse vises vil jeg sørge for at loade de næste 20 med metoden fra step 2
Hvordan ville det være for Google?