Hej Cristian,
>Hej Kasper. Jeg ved desværre ikke hvordan man laver databind. Hvis du har et link ville jeg meget gerne læse det.
Google efter det. Repeateren er fx en glimrende control hvis du gerne vil have meget alsidighed. Ellers er der DataGrid, som er lidt mindre alsidig, men som til gengæld giver dig en masse funktionalitet når du vil lave tabeller med fx sortering, paging osv. Google fx "asp.net repeater databinding" osv. så skulle du hurtigt kunne lære noget om det
>Men tabellerne skal jo helst gerne rettes til efter browserens størrelse. Grundet mit javascript til at hente browser størrelsen. Hvordan kan man gøre det?
Ved at erstatte det tal jeg har hardcodet (300/"200px") med den pågældende værdi fra din JavaScript kode - det troede jeg var åbenlyst
>Samtidig er jeg stadig nysgerrig i hvordan man kan sende mine data fra mit javascript til codebehind koden i et postback. Og gribe den data som bliver postet back.
Det gør du via et asynkront kald. Det kan sagtens gøres med almindelig JavaScript, men du skal tage hensyn til diverse browsere og selv håndtere returkoder osv. Det er både bedre og lettere at bruge fx jQuery, hvor du kan bruge fx post() metoden til at sende værdier. Med den vil du kunne lave et AJAX kald med en enkelt linje kode.
Jeg frygter dog lidt at du tror at når du har sendt værdien til CodeBehind og derefter retter bredden på din tabel, så vil den straks blive opdateret - det er IKKE tilfældet. Grunden til det er netop at det er asynkront og at du derved går uden om de almindelige events der sørger for at rendere din ASP.NET side. Du vil med andre ord ikke kunne se nogen som helst ændringer på din side, ligegyldigt hvad du foretager dig i din CodeBehind fra et AJAX kald, men du vil kunne tage værdien og fx gemme den i en database, hvis det interesserer dig.
Mvh.
Kasper (TSW)
Indlæg senest redigeret d. 18.04.2012 09:27 af Bruger #1