Jeg har ikke nogen idé om hvorfor det skulle kunne ændre på indholdet at du kopierer det - og slet ikke når det varierer fra browser til browser. Det lyder spøjst. Den kopierer fint ind hos mig også - men det er også chrome på mac.
Men jeg tror der er en nogenlunde fælles forståelse blandt erfarne udviklere om, at det er bedst, at bruge spaces som indrykning enten 4 eller 8
@dan, det kommer meget an på smag og sprog. I nogen sprog gør tegnsætning (udover syntax) en forskel - andre steder ikke. Som regel er det sidste tilfældet - og hvis man arbejder i et sprog hvor det har en betydning, så opdager man det nok hurtigt - og så er det universelt gældende for alle og derfor automatisk en standard.
Det eneste argument for at bruge spaces fremfor tabs er, at forskellige mennesker bruger forskellige indstillinger for hvordan en tab skal vises. Så hvis din kode er indenteret med 4-space-tabs, så vil det under nogen omstændigheder se skørt ud i en editor med 8-space tabs. Særligt hvis man arrangerer = under hinanden i variabel deklarationer eller andre lignende formatterings-scenarier. Det er dog også et rimeligt argument, og det er også mest almindeligt i min optik at man gør brug af det.
At 4 eller 8 skulle være en uskreven standard kan jeg dog ikke genkende. De fleste projekter jeg støder på bruger 2 - og i mindre grad 4. 8-space-tabs kan jeg ikke huske at jeg er stødt på for nyligt. Det virker noget voldsomt?
Den eneste grund til at snakke om hvordan man skal formatere sin kildekode er, hvis det er i ens interesse at andre nemt kan sætte sig ned og læse din kode. Det vigtigste her er ikke spaces eller tabs, og antallet af dem - men at man gør det kontinuerligt og at man laver en lille note om de indstillinger man har benyttet... (noten om indstillingen kan man jo undlade hvis man bruger spaces.
Jeg foretrækker selv at holde mig på 2 spaces som en tab - og desuden at holde linjer på højest omkring 110 chars.
Til syvende og sidst er det en smags sag, hvis ikke sproget dikterer en standard.
@scootergrisen, angående html-tags direkte i teksten - mener du det alvorligt?