Brug af billeder på hjemmeside

Tags:    hjemmeside blog ophavsret inspiration

Jeg skal til at lave eksamensprojekt i IT A og her skal jeg lave en hjemmeside. Problemet er dog i midlertid at jeg vil lave et inspirationssite omkring mode(tøj, bolig, have), men er lidt i tvivl med ophavsret, da jeg vil sammensætte nogle forslag til f.eks. tøj, og bruge billederne fra forhandleren side og linke til dennes.
Bryder det ophavsretten eller hvordan? Hvis jeg vil gøre det uden at bryde ophavsretten, hvordan er det så bedst at gøre det?



Du må ikke bruge billeder andre har taget uden at have skriftlig tilladelse fra dem.

Dog er det, ifølge mine lærere, ikke noget problem, hvis ikke siden bliver offentlig tilgængelig, ved at du f.eks. kører den på et localhost.

Så du har 3 muligheder for ikke at bryde ophavsretten:

* Få skriftlig tilladelse fra forhandlerne
* Kør hele hjemmesiden på localhost
* Tag dine egne billeder

Håber det hjalp
Kenneth



Jo, siden laves og køres på localhost, men bliver også lagt ud på skolens server, så censor kan se det.
Det er som sådan bare fordi at min lærer siger at det er muligt at de vil spørge om det til eksamen, og så vil jeg jo gerne vide hvor jeg er.
Men ellers er det jo ikke så svært at indhente tilladelser fra de e-shops vi låner billeder fra.



Hvis skolens server er online (hvilket den jo nok er), så indhent nogle tilladelser bare for en sikkerheds skyld. Tror ikke de har nogle problemer med at lade dig 'låne' billederne, så længe du bruger dem til eksamens/skole relateret indhold.



Sørg altid for at have tilladelse, hvis du bruger nogle billeder.

Du kan søge efter free stockphotos, for at finde nogle du må gratis bruge.

Sørg altid for at gemme linket til billedet, hvis der nu skulle være noget.

Så lige et lille sidespring. Hvis du køber en hjemmeside der har billeder, så bed om kilder og tilladelser for ALLE billeder. Så du er sikker på du må bruge dem.

Har prøvet at havne i en dårlig situation pga. jeg glemte dette og den tidligere ejer havde ingen tilladelse til at bruge billederne...



Indlæg senest redigeret d. 21.03.2012 14:28 af Bruger #16502
Jeg takker for jeres svar.
Så er sagen vel så godt som klar, jeg skal finde ud af helt præcis hvilke sider jeg skal bruge indhold fra og så kontakte ejerne for at få en skriftlig tilladelse.



t