@Martin, nu koder jeg hverken C# eller Objective-C, men jeg synes din kritik er meget lidt konstruktiv.
De er begge meget inspireret af C - oplagt - og udover at C# kører på .NET og at Objective-C er hoved sproget i Cocoa platformen, så er den største forskel faktisk at C#'s object struktur er inspireret af Java og C++ hvor Objective-C bygger på smalltalk.
Smalltalk er et objectorienteret sprog, som blev udviklet af nogen forskere i slutningen af 70'erne. I første halvdel af 80'erne opstod Objective C så - det udmærkede sig ved at tage de revolutionerende objektorienterede principper OG ved at være kompatibelt med C kode.
Grunden til at Apple valgte Objective-C nu, så mange år efter, er at sproget, blev brugt i NeXTSTEP-OS'et, som Apple opkøbte i slutningen af 90'erne. NeXTSTEP var et POSIX system (en unix variant) og rester af det ses stadig i Darwin.
Det er klart at du som Java programmør vil føle dig mere hjemme i C# end Objective-C. Men at kalde syntaksen for grim og ulogisk er lidt groft. I virkeligheden handler det jo bare om, at det er to sprog, der er meget lig hinanden, som har udvidet C med baggrund i to forskellige paradigmer.
Objective-C's syntax er måske noget anderledes for objekter - men det skyldes jo, at et af målene var, at C kode skulle kunne kompileres af Objective-C compilere og udvides med Objective-C kode, uden konflikter.
Jeg ved godt at du skriver personligt og alt muligt, men dit udsagn er mere religiøst end sagligt.... Så jeg har stadig svært ved at holde kæft. :-)
Nu vil jeg tage professor-hatten af og sætte mig over i offtopic-skamme-krogen. :-)
On topic:
Hvis du vil kode Android apps findes der IDE til de fleste platforme. Det er jo bare Java kode... Til android IDE'en følger der en simulator med.
Men hvis du vil lave native iOS apps kommer du nok ikke uden om Xcode - som kun er til OSX. Xcode kommer selvfølgeligt også med en simulator. (Bonus info: For øvrigt Xcode gratis, og simulatoren er perfekt til at teste websites på forskellige iOS enheder!)
Engang kunne man udvikle iPhone apps i en flash-agtig teknologi. Apple stoppede understøttelsen af det - vidst nok i forbindelse med udgivelsen af iOS4 - og der var en masse ballade om det, men hvad det endte med kan jeg ærligtalt ikke huske. (Jeg googlede det lige - det ser ud til at det faktisk stadig kan lade sig gøre - se mere her:
http://www.emanueleferonato.com/2011/09/22/creation-of-an-iphone-app-with-flash-and-without-a-mac-for-all-windows-lovers/ )
Det bedste valg, hvis du skal lave en app til begge platforme, med mindst mulig indsats er, som tidligere nævnt, PhoneGAP eller lignende. I virkeligheden er det bare en wrapper for html5-web-apps, som bliver lagt på telefonen.
Indlæg senest redigeret d. 15.02.2012 14:48 af Bruger #17015