Forslag til ændring i karma systemet

Tags:    karma udvikleren.dk

Godaften udvikleren! :)

Nu er det ikke fordi at Udvikleren.dk skal blive en dyst om hvem der har mest karma, hvor det bare gælder om at få mere og mere. Dog er det unægteligt lettere at f.eks. skrive en artikel og få folk til at læse den hvis der står 63 i hjørnet, i forhold til hvis der stod -63.

Derfor har jeg tænkt på om man måske kunne sætte et loft (eller gulv om man vil), på hvor meget minus man kan få for et enkelt indlæg.

Hvis man nu eksempelvis er ny og gerne vil dele ud af sin viden omkring et givent emne, men lige har misforstået en enkelt ting, og man så får helt vildt meget minus for dét indlæg, kan det måske demoralisere nogen nye udviklere, og det er vel ikke det vi vil med siden her?

Men hvad siger I?
Er det i orden at de erfarne bare kan gennemhulle de nyes indlæg, eller burde der være en grænse?



Du har ret i at det kan blive et problem, hvis en bruger har -63 karma og han så skriver en artikel, som på nogle måske så virker utroværdig, på grund af hans for meget negative karma (nogle gange hvis der er så meget negativ karma, har det ofte en grund). Jeg ser dog ikke noget problem i at et dårligt svar (eller endnu værre et forkert svar), bliver belønnet med negativ karma.

Man kunne måske så sige at, karma systemet skulle laves om til at folk med meget karma kan give, det som de plejer, når det gælder positiv karma, mens det for alle uanset karmaens størrelse kun kan give en negativ for hvert dårligt indlæg i en tråd. Dette kan hvertfald reducerer at brugere pga. en enkelt (og i nogle tilfælde lille fejl), får mega meget negativ karma, mens vi stadig bibeholder den karma som er berettiget for gode svar.



Indlæg senest redigeret d. 14.12.2011 23:13 af Bruger #4487
Jeg synes bare der skal være en bund for, hvor meget negativ karma man kan få per indlæg. Sig at et indlæg kan nå til -10 eller -15 eller -20 max. Færdigt arbejde.



Indlæg senest redigeret d. 15.12.2011 02:07 af Bruger #8223
Det var også hvad jeg mente.




Jeg synes det er fint man kan få et max antal minus-karma fra hvert indlæg, men ikke per tråd. Således at hvis man giver tre forskellige svar som er dårlige bør hvert svar kunne give et max antal minus-karma.

Men udover dette bør man måske lave således at en bruger max kan få xxx minuskarma for ikke at demotivere brugeren fordi at om det er -100 eller -50 har personen (forhåbentligt) forstået man bør lære noget mere.

Ville dog gerne have en lille reminder til folk om at hvis man afgiver minus-karma at de får en besked i 10 sekunder om at det måske ville være en god ide at fortælle hvorfor man afgiver denne minuskarma, for en ting er at det er forkert - men det er jo ligeså vigtigt at vide HVORFOR det er forkert så denne bruger kan lære og forstå hvad der er galt og ikke bare en personlig hetz.



Nu er der kun en enkelt som har ekstremt meget minus karma og jeg mener, at det samlet har været berettiget.

Jeg vil vende den om og spørge, hvis du vil have et max. for hvad man kan få i minus, skal der så også være et max. for, hvad man kan få i plus? For begge dele kan eskalere til det ekstreme.



@Brian >
Jeg er ikke uenig med dig, men efter min mening er der en forskel.
Nemlig at hvis man som ny bruger og udvikler er herinde og man får 200minus karma, så kan man godt blive demotiveret og tage det som et personligt angreb og ligeså meget fordi man ved så er kampen om at vise man har lært af det nu så meget sværere. For med minus 100 eller minus 50 forstår personen det nok stadig og vil ændre på dette ved at lære, fremfor denne nye udvikler måske siger de er allesammen bare imod mig og forlader sitet uden at lære noget. Dette er ikke hvad vi ønsker, og hvis man får 200 minus så kan turen tilbage være lang hvis man afgiver en masse svar, men lige netop dit svar ikke stemmes op fordi der er andre der har fået positiv karma og mange måske ikke vil stemme dig op hvis du har minus 200.

Derimod til et max for plus-karma..
Der er der ikke umiddelbart nogle negative konsekvenser, da jeg ville mene at hvis man er dygtig nok til at få 500+ i karma så er man også en lille smule professionel. Dermed sagt så håber og tror jeg ikke at man bliver fornem med næsen i sky af 1000 karma og mener man er bedre end alle andre. Dette er den eneste potentielt negative konsekvens af virkelig høj karma, men mener at klap på skulderen skal man ikke holde igen med (så længe personen ikke bliver "overmodig"), men hvis alle kommer og siger du er en idiot og det modsatte kan det godt være en meget værre konsekvens.

Men hey, det er bare min mening :lol:



t