Main er et specielt navn på en metode. Der kan kun eksistere een main pr. program. Det symboliserer det sted i koden hvor programmet skal starte. Det vil sige at for at Java kan vide hvor den skal begynde at køre kode, leder den efter en main metode og starter derfra.
De to sidste ord i dit eksempel "throws exception" betyder at hvis der laves en fejl i dit program, bliver fejlen (exception'en) sendt videre til operativ systemet. Exceptions (eller fejl) laver det man kalder at "boble op" det betyder at hvis du har en metode der kalder en anden metode og den anden metode laver en exception så har metoden to valg: Metoden kan selv vælge at håndtere fejlen og eventuelt skrive en fejl til brugeren, eller den kan vælge at sende den videre til den metode der kaldte den (boble op) så er det den første metode der før fejlen tilbage i hovedet og skal så håndtere den. For at fange en fejl skal man bruge en try...catch sektion og for at sende den videre skal man bruge "throws exception" og det er lige nøjagtigt det dit eksempel gør, sidste led i det at "boble op" er at sende fejlen ud af vores program til operativ systemet.
At noget er statisk betyder at det ikke ændrer tilstand. Når man bruger det på en metode betyder det at man ikke inde i den metode ændrer tilstanden for objektet. Med andre ord betyder det at man ikke skal lave et objekt for at kunne kalde metoden. Ved en normal/ikke statisk metode skal man først lave et objekt af klassen, før man kan tilgå metoden:
Klasse minklasse = new Klasse();
minklasse.minmetode();
Ved en statisk metode skal man ikke lave et nyt objekt af klassen , da den ikke ændrer tilstand, der gør man således:
Klasse.minmetode();
i dit eksempel er det fordi aldrig ændrer tilstand, den kalder blot noget andet funktionalitet (alternativt, så bare sig til dig selv at SÅDAN ER DET BARE) :-)
(¯`·._.·[Brian Hvarregaard]·._.·´¯)
[Redigeret d. 17/02-05 08:10:05 af Brian Hvarregaard]