Hjælp til udvikling af applikationer

Tags:    application

<< < 12 > >>
Hej Forum,

I forbindelse med min deltagelse i DM for iværksættere, vil min gruppe og jeg udvikle en app.

Uden nogen teknologisk viden omkring udvikling af sådan programmer, kontaktede vi en professionel udvikler, og fik estimeret en pris på 100.000DKK for udviklingen den pågældende app.

Mit spørgsmål er således, hvilke kriterier kan der være for at prisen kan være så høj?

Mvh, Huy



16 svar postet i denne tråd vises herunder
3 indlæg har modtaget i alt 12 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Kriterierne og baggrunden for estimatet, må være den meget detaljerede analyserapport som i har afleveret til ham.



Behold det bare her i tråden, så kan andre også komme med input. Det er jo ikke sikkert at jeg har ret ;-)



Det gav mig en meget bedre forståelse i forhold til min videre udvikling af app'en, så på den konto tak.

Udgangspunktet var jo at vi skal videreudvikle på app'en, men det skal konstant ske ud fra kvantitative målinger, og i samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Hvad skal kildekoden bruges til?, og vil det være en bedre løsning af finde en udvikler som vil være med i vores projekt. For det lyder til at det kan blive en omkostningsfyldt affære.

Hvis det er muligt må du meget gerne forklare de funktionelle krav. For det område er stadigt utroligt uklart for mig.


Funktionelle krav er som den anden Brian skriver, de krav til funktioner som systemet skal have, fx. Send mail, opret bruger, vælg by, book hotel. Mens alle de ikke funktionelle krav er fx. Skal køre hurtigt, skal være sikkert, skal være brugervenligt osv. dvs. ting der er ud over det funktionelle (deraf ordet).

Kildekoden er lidt mere tricky. Kildekoden er hele jeres system! Det er den rå version af jeres system med det kode som udvikleren sidder og laver, det er typisk mange hundrede sider/filer med kode der skal udføre de funktionelle og ikke funktionelle krav. Det der sker er at man kører den rå kode gennem en maskine (compiler) og i den anden ende kommer selve det færdige program. Grunden til man typisk vil have kildekoden er hvis man skal ændre på noget efterfølgende, eller rette fejl. Hvis ikke du har kildekoden skal du hver gang ringe til den samme udvikler og høre om han har tid til at lave det ændringerne for dig. Hvis du selv har kildekoden kan du selv rette i kildekoden og lave nye funktioner eller rette fejl (Intet software er som regel fejlfrit) - eller du kan selv bestemme hvem du vil hyre til at lave ændringerne. Når ændringerne er lavet i kildekoden skal det igennem maskinen igen og du får så en ny version ud som du kan sende ud til folk som en ny version (version 2.0, 3.0, 4.0 osv.)

Som med alt andet der produceres (dokumenter, billeder, bøger, musik, video, osv) så er det den der skaber værket der har ophavsretten til det. Han ejer således kildekoden, med mindre du køber den af ham OG FÅR DET PÅ PAPIR AT DU NU EJER DET. Det eneste man får som køber er en brugsret, du ejer fx. heller ikke eks. windows eller word på din maskine. Udvikleren skal typisk have mere for programmet hvis også han sælger kildekoden, han mister måske forretningen med at vedligeholde det, eller han mister muligheden til at sælge det til andre (det må han gerne selvom du har betalt for det - han ejer det jo). Jeg tager eksempelvis selv mellem 25% og 30% mere for software jeg sælger, hvis kildekoden er med. Jeg er således heller ikke forpligtet til at vedligeholde noget bagefter, når du har skrevet under på at det virker tilfredsstillende og efter dine funktionelle og ikke funktionelle krav.




Vi er endnu ikke kommet så langt i forhold til vores projekt. Der er nogle funktioner som vi ved på forhold skal være tilgængelige i applikationen, men alt lige fra prototype til teknisk arkitektur er langt fra på sin plads.

Dette fører så til mit næste spørgsmål:
Hvad skal en detaljeret analyserapport indeholde?




Nu sidder jeg selv ugentligt og estimerer programmeringsopgaver og hvis jeres informationer til ham ikke har været tilstrækkelige, så vil estimatet blive lige så dårligt. At det så er useriøst at give et estimat på baggrund af ingenting, er så en anden sag.

Men i kan ikke forvente et seriøst estimat, når i ikke selv har afleveret et seriøst grundlag.

I bør følge en standard udviklingsproces, hvor et af produkterne er en kravspecifikation - altså en indsats gennem requirements-engineering (kravsanalyse). Det bør være som minimum være det i afleverer og endnu mere optimalt, et designgrundlag.



Estimatet skulle som udgangspunkt kun bruges til at danne over et overblik over omkostninger forbundet til udviklingen af app'en.

I min e-mail til ham, beskrev jeg hvilke funktioner som vi på forhold vidste programmet skulle indeholde, og det var ud fra de oplysninger han kunne give mig et estimat.

Er er nogen steder på nettet, hvor jeg kan læse mig frem til hvad en analyserapport skal/bør indeholde, beskrevet for en læser uden nogen kompetencer indenfor app udvikling?








100.000 for en app, lyder for mig meget fornuftigt, hvis den blot indeholder lidt små svære funktioner.

Jeg formoder samtidigt at det en en telefon app (android/ihpne)

Han har jo nok en timeløn på en 7-800, dvs ~130 timer.



Der er ikke nogle entydige svar på, hvad en analyse skal indeholde. Jeg bruger bogen "Software Engineering - A practioner's approach" som opslag.

Men som minimum skal kravene både være tekniske og ikke tekniske krav og husk, at med mindre at han får ALT analyse og design leveret fra jer, så er en stor del af hans estimat netop arbejde med dette. Og så går tiden hurtig.



Hvor svært det er at få implementere funktionerne skal jeg ikke kunne svare på. Ja, det er en telefon app, som skal kunne kobles til en chat server/forum.

Problemet ligger i at jeg/vi ikke ved hvordan man udformer sådanne analyser omkring design og teknisk arkitektur. Gruppen består af studerende fra en finansiel uddannelse.






Og det vil give nogle udfordringer. Prøv at vende den rundt og du skulle give et estimat på konsulenthjælp i den finansielle verden. Hvis din kunde ikke har finansiel indsigt, må han købe din hjælp til både, at beskrive og udføre opgaven.

Og i har ikke it-indsigt og så må i købe jer hjælp - også til analysedelen.



<< < 12 > >>
t