Interesseret i at skabe historie?

Tags:    css programmering

Hej udviklere.

Jeg er ny her og har egentlig blot oprettet en profil i håb om at få kontakt til et par stordrømmende udviklere og grafikere.

En kammerat og jeg er kommet op med en helt igennem banebrydende og splinterny ide til et nyt socialt netværk. Der er blevet gjort timevis af research omkring det, og vi kan herefter konkludere at der ikke findes et eneste socialt netværk magen til vores, eller noget hvor konceptet blot ligner det.

Inden jeg fortæller for meget omkring selve projektet, skal det lige siges at vi har fået vurderet vores ide, som en kanon forretningside af en højtprofileret IT-fyr, som selv har stået bag flere succesfulde selskaber. Vi er derfor selvfølgelig meget på vagt omkring hvad der kommer ud og hvad der ikke gør, så værdien af ideen ikke bliver opsnappet af en anden.

Men hvis nogen kunne være interesserede i at høre lidt mere, og som har forstand på udvikling af sociale netværk, så lad mig høre fra jer.

Med venlig hilsen Martin Balle.



4 svar postet i denne tråd vises herunder
1 indlæg har modtaget i alt 2 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Lige et par kritiske spørgsmål:

Hvem er den højt profileret IT-fyr, og hvordan har du fået kontakt til vedkommende?

Du vil ikke fortælle om projektet, hvordan forventer du så at folk vil være med på det? Ydermere hvordan forventer du at folk vil dele dit engagement i projektet?

"timevis" betyder det to timer?

At det ikke findes betyder ikke nødvendigvis at der er et behov. Hvad siger jeres behovsanalyse?

Forretningsplan?

Hvad er din baggrund for projektet?

Hvad er din baggrund?



Hold da op, den første "Vi har en god ide og du koder alt gratis" kom allerede om mandagen i denne uge :lol:



Jeg havde også forventet nogen kritiske spørgsmål, så det helt okay.

Men IT-fyren er en af mine fars bedste kammerater, så kender ham der igennem.

Jeg vil meget gerne fortælle om projektet, men det bliver ikke til gud og hver mand, før der er skabt en dialog frem og tilbage et par gange, for at se personen ad, hvis du forstår.

Timevis betyder flere ugers research, udvikling af 26 siders design, 11 siders forretningsplan, 7 siders markedsføring og en kæmpe generel brainstorm.

Vi ved der er et behov og bliver med tiden kun et større behov for det, fordi at folks drøm om at blive anerkendt og blive et stort navn er eksploderet de sidste 3-4 år. YouTube er dog blevet så stort at det er ligesom at finde en nål i en høstak. Nu tænker du/i sikkert om vi har i sinde at lave et netværk som YouTube - slet ikke. Det eneste det ligger sig op af er at folk leder efter at blive opdaget indenfor et eller andet. Men vi har en enorm catch/lokkedue ved vores som ikke er set før, samt en masse andre nye ideer som heller ikke er set på markedet endnu.

Min baggrund for projektet er at jeg selv tidligere har boet i Los Angeles og snust til entertainment branchen derover i form af nogen forskellige kontakter. Det er tydeligt at se hvor mange mennesker der går rundt med en lille brændende flamme indeni for at blive et anerkendt navn. Men de ved, lige så vel som jeg ved at vejen mod stjernedrømmene er lang og hård.

Hverken min kammerat eller jeg er udviklere og kan derfor ikke starte projektet på egen hånd.

Håber det fik besvaret dine spørgsmål lidt.

@Brian (den rigtige)

Har på intet tidspunkt sagt noget om at det skal kodes gratis? Er slet ikke kommet ind på noget af det endnu.

Men det står da selvfølgelig klart at det ikke skal gøres gratis, og kunne evt. også belønnes i form af fremtidige procenter.



Indlæg senest redigeret d. 21.11.2011 12:11 af Bruger #16873

IT-fyren er en af mine fars bedste kammerater,

Ja, det må jo til fulde besvare Michael Larsens spørgsmål :-)

Tillad mig at udvidde spørgsmålet. Hvad er denne altvidende IT gurus navn ? Vi må jo kende ham siden han er så højt profileret, og hvis vi skal tillægge hans thumbs up bare en lille smule kredit.



t