Artikler, stemmer og kommentarer

Tags:    udvikleren.dk

<< < 12 > >>
Min artikel er på anden gang ved at blive stemt ned så den bliver nok heller ikke godkendt denne gang.

Men hvorfor skal det være så besværligt at få en artikel herind ?

Det fint nok folk stemmer nej... men når mange stemmer nej uden at skrive en kommentar om hvorfor de stemmer nej så har man jo ingen ide om hvad man skal gøre bedre i artikel. Så skal man sidde og gætte også sende den til godkendelse igen.

Hvis jeg går ind og kigger i HTML artikler så er der 9 artikler ialt.
Den 3. nyeste artikel er fra 2003 :S

Vil det ikke være bedre at artikler slet ikke skulle godkendes men i stedet blev de vist med det samme også kunne folk stemme om artikel var god eller ej og på den måde kunne andre brugere se om en artikel nok var god eller ej.

Og at den bruger der har skrevet artiklen burde altid havde adgang til at redigere og forbedre artiklen.

Jeg syns det er unødvendigt svært og få en artikel og redigere i den herinde og det syns jeg er ærgeligt fordi så mister folk lysten til at lave artikler hvis det alligevel ikke bliver godkendt.

Hvad siger i ?



Kvalitet frem for kvantitet - så let kan det siges, synes jeg. Vi har tidligere her på sitet (for mange år siden) haft betydeligt lavere krav til artiklerne, og det ledte primært til kommentarer som "Hvorfor fanden er den her artikel dog blevet godkendt?!?!" og anden brok. Derfor anlagde vi nogle strengere retningslinjer og slap færre artikler igennem. I dag er det så 100% op til brugerne, og det har jeg det personligt rigtigt godt med :). Jeg vil nu forsøge at besvare dine spørgsmål og kommentarer:

1. Det er ikke besværligt at få en artikel godkendt, men det kræver et godt og grundigt stykke arbejde. I den tid hvor brugerne har bestemt (det meste af 2011) er der blevet godkendt adskillige rigtigt gode artikler, flere af dem endda på få dage. Det kan altså sagtens lade sig gøre.

2. Jeg kan se adskillige kommentarer på din artikel. Husk nu at en del herinde stemmer med mere end én stemme, så de -5 på en artikel svarer altså ikke nødvendigvis til 5 der har stemt nej. Folk brokker sig bl.a. over at du linker til din egen hjemmeside, så hvad med bare at starte med at droppe det?

3. Nej det ville ikke være bedre hvis artikler ikke skulle godkendes. Alle KAN jo netop læse dem som systemet er nu, men på en måde hvor det fremgår tydeligt at artiklen ikke er live på sitet. Det sker naturligvis for at opretholde den førnævnte kvalitet. Hvis du i øvrigt vidste hvad der havde været sendt ind til godkendelse igennem alle de år Udvikleren har eksisteret, så er jeg ret sikker på at du ville være enig med mig :)

4. Du HAR adgang til at redigere og forbedre din artikel, det skal bare godkendes. Jeg kan ikke forstå hvorfor du snakker så meget om det, når du stadig ikke har skrevet en artikel der kan komme igennem den første godkendelse - burde du ikke fokusere mere på at levere et super resultat i første hug, og mindre på hvad der senere skal forbedres og ændres?

Til slut vil jeg minde om at artikler altså ikke bare er lange forumposts. Artikler skal betragtes mere som et værk, en monolog, en chance for at formidle viden om et meget specifikt emne ud i en gennemarbejdet tekst som andre gerne skulle kunne få glæde af i mange år fremover. Man bør skrive en artikel nogenlunde på samme måde som man skriver en skoleopgave: Grundigt og med masser af finpudsning og retning af stave/tastefejl, så man er sikker på at få den bedst mulige karakter :)

Mvh.

Kasper (TSW)



Jeg lader lige som om der er en stemmeknap på Kaspers indlæg og giver det en lille håndfuld plusser.

Jeg kan godt forstå følelsen af frustration over ikke at kunne komme igennem med et budskab man brænder for, specielt når det du har at levere er en mangelvare -- men løsningen er ikke at blive sur og tvær over at det ikke går første, anden og tredje gang. Det er at komme op på hesten og give den endnu mere gas. Lyt til folks kommentarer, ret artiklen til så den passer til hvad folk gerne vil have.

Fx angående zip: Fra og med Windows XP har man kunne åbne zip-filer direkte som en mappe. Linux har indbyggede faciliteter til det, og jeg er rimeligt sikker på at Mac også har. Der findes ikke en computer koblet på internettet idag, der har med udvikling at gøre, der ikke kan åbne en zip-fil, så det skal du slet ikke være bleg for. En zip-fil bliver liggende på Udvikleren.dk ligeså længe, artiklen gør det. Dit eget site, derimod, kan gå offline om et halvt år hvis du ikke betaler regningen eller bare ikke gider have sitet mere, og så vil folk der læser din artikel ikke kunne se det, du henviser til. Derfor er zip en meget bedre idé :)



Jeg kan slet ikke se en stemmeknap på din artikel der ligger til godkendelse... Er det fordi der ikke kan stemmes mere eller?



Hej Brian,

Du finder følgende nederst på artiklen:

"Bør denne artikel godkendes i sin nuværende form? Ja Nej"

Ja og Nej er markeret med henholdsvis grøn og rød skrift.

Det er lidt med vilje at der ikke er en knap i toppen, så folk i det mindste er tvunget til at scrolle ned over indholdet før de tager stilling :)

Mvh.

Kasper (TSW)



Der skulle meget gerne være en linie i bunden af artiklen, lige inden kommentarerne, der siger "Skal artiklen godkendes i sin nuværende form? Ja | Nej" :)

EDIT: Ninja'ed af Kasper ;)



Indlæg senest redigeret d. 11.10.2011 11:56 af Bruger #8223
Jeps, der var den :-) Lidt for godt gemt mellem artikel og kommentarer imo.



Tjah, det er imo det mest oplagte sted at placere den, men jeg er da bestemt villig til at forsøge at gøre den endnu mere synlig. Hvordan fanger vi bedst folks opmærksomhed? :)

Mvh.

Kasper (TSW)



Store knapper nede under kommentarene er mit bedste bud.



Hvis vi nu skal være helt vildt lirede, kunne det være en stemmeknap (op/ned) ude i siden samme sted som stemmeboksen på forumindlæg, som scroller sammen med resten af siden og altid er synlig -- men kun får sine stemmepile når man er scrollet igennem hele artiklen og begynder at se kommentarer :D



Synes også det kunne være en god ide og lave stemme knapperne ude til venstre i samme stil som resten af forummet hvor man kan stemme indlæg op og ned og se hvor mange stemmer der er.

Det vel okay i vil have kvalitet frem for lort men en mellemting ville da heller ikke være dårlig... eller ville det ?

Kunne nok bare godt have tænkte mig at se noget mere om HTML end kun 3 artikler på 7 år.



<< < 12 > >>
t