Enterprise Developer, Stibo Systems, Århus

Tags:    java sap developer j2ee

International virksomhed:
Stibo er en international virksomhed med mere end 500 ansatte og hovedkontor i Århus. Til forretningsenheden, Stibo Systems, der arbejder med Master Data Management (MDM) og Product Information Management (PIM), søger vi nu en Solution Architect til Custom Solutions.

Stibo Systems har mere end 30 års erfaring og ca. 200 medarbejdere internationalt. Blandt de internationale kunder er Würth, GE, Siemens, Osram, Fujitsu og Sony.

Jobbet:
Med reference til lederen i Custom Solutions, en del af Professionel Services, bliver du en del af et team på omkring 25 Solution Architects World Wide, hvor 8 er placeret på hovedkontoret i Højbjerg ved Århus. Afdelingen arbejder med kunderettede løsninger indenfor MDM og PIM.

Du vil tage aktivt del i hele processen omkring leverancer af kunderettede løsninger. Det betyder, at du udover at afdække løsningen hos kunden også udarbejder kravspecifikationer, laver kodearbejde, og er ansvarlig for levering af den rigtige løsning i sidste ende.
Du vil få kontakt til beslutningstagere på et niveau, hvor der forventes en høj grad af forretningsforståelse.

Arbejdsopgaver vil inkludere:
- Specifikation af kunderettede løsninger
- Implementering af kunderettede løsninger vha. Java, J2EE og andre relaterede teknologier
- Dokumentation af implementerede løsninger
- Fejlrettelser og test

Et vigtigt element af dit arbejde vil blive at bidrage med en stor forståelse, og praktisk erfaring i at binde ERP-løsninger (f.eks. SAP) sammen med andre IT-systemer i kundes infrastruktur.

Du vil i dit daglige arbejde have en naturlig tæt kontakt med de øvrige medarbejdere i Custom Solutions og Professional Services, og der vil også være god sparring at hente i for eksempel R&D.

Du kan forvente en rejseaktivitet på 20-30 dage. Fortrinsvis i Tyskland, men også i England, Frankrig og Benelux kan komme på tale.

Faglige kompetencer:
Du har nogle års erfaring som Solution Architect eller tilsvarende stilling, hvor du har erfaring med kundekontakt og herved oparbejdet en solid forretningsforståelse.

Det er et krav, at du har stor erfaring med Java/J2EE, og vi forventer også, at du har erfaring med integrering af SAP og relaterede teknologier (SAP PI/XI, SAP iDocs, etc.).

Erfaring med REST og SOAP vil være en fordel.

Kommunikationen hos kunderne er på engelsk og tysk, og derfor er det et krav, at du har gode engelsk kundskaber, og at du taler og skriver også gerne tysk på et rimeligt niveau.

Du har relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.

Personlige kompetencer:
Du er udadvendt, har gå-på-mod og trives i dialogen med kunder. Du trives med at arbejde med detaljen, og du lægger stor vægt på at levere løsninger af høj kvalitet.

Virksomheden tilbyder:
Du tilbydes en attraktiv stilling i en velkonsolideret, international virksomhed, hvor du får stor indflydelse på dit job. Der er optimale muligheder for udvikling af dine faglige og personlige kompetencer, og en evt. international karriere vil også være en mulighed på sigt. Lønpakken består af en fast løn, mulighed for årsbonus, en attraktiv pensionsordning og en række andre goder så som kantineordning, sundhedsordning, kunstforening og motionsrum.

Arbejdssted: Højbjerg, Århus.
Vil du søge stillingen, som har index nr. 17031 så klik på knappen ”søg jobbet”

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicholai Johannsen på 30 36 49 51 eller på nj@friends.dk



t