Datalogi/softwareudvikling/softwareteknologi

Tags:    uddannelse snak

<< < 12 > >>
Hej alle

Jeg ved godt det er blevet spurgt før (af en 'Kenneth Andersen' her), men jeg har måske et lidt andet udgangspunkt. I hvert fald står jeg i den situation at jeg skal til at vælge videregående uddannelse næste år.

Jeg overvejer stærkt en IT-uddannelse lige nu, det skal være en 5-årig universitetsuddannelse. Eftersom jeg bor i KBH, ligger valget mellem:
Softwareudvikling på ITU
Datalogi på KU
Softwareteknologi på DTU

Men jeg har aldrig programmeret før og har heller ikke anden erfaring med computere udover brugerniveau. Så det jeg gerne vil vide er:
1) Hvad er det i bund og grund man lærer - og hvad er forskellen på uddannelserne (også mht. undervisningsmetoder)?
2) Hvordan er studiemiljøet for en pige (har læst mig til at de alle har under 10 % kvinder)?
3) Hvad skal grundfagene på DTU bruges til ifm. Softwareteknologi (altså fysik, kemi etc.)? Kunne den tid ikke bruges mere fornuftigt?
4) Er der forskel på sværhedsgrad og hvilke kompetencer man ender med i de pågældende uddannelser?

På forhånd tak




16 svar postet i denne tråd vises herunder
6 indlæg har modtaget i alt 15 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Uanset hvad du vælger skal du have højeste niveau i matematik og samtidig forstå det. Da jeg tilbage i 1990 (ja ja, gammelsmølf her) tog den "nemme" edb-assistent og en kammerat tog datalogi i Aarhus, var det udelukkende pga. mine dengang manglende forståelse for matematik.

Og jeg var glad for mit valg, da min kammerat ikke havde "klassekammerater" på datalogi som havde på mindre end 13 i matematik på gymnasiet!

I dag har jeg kollegaer som er dataloger og - undskyld på forhånd - det kan man godt høre de er. De er meget teoretiske i deres tilgang til opgaverne, hvor os andre nok er mere ligepå og hårdt.

Så har du en god matematisk forståelse og en generel logisk tilgang til mange opgaver vil du selvfølgelig kunne klare alle tre uddannelser :-)



Jeg kender ikke de andre uddannelser, men jeg er pt. selv igang med datalogi (dog på Aarhus Universitet) så det er det jeg vil forholde mig til.

1) Datalogi handler om at lære om at udnytte computeren til at lave beregninger med. Det er IKKE en uddannelse der har som mål at lære dig at programmere. Når det er sagt så får du selvfølgelig kurser når du starter som sætter dig igang med dette - men er det noget du ønsker at blive god til, så må man selv give det en ekstra skalle. Her er mere lagt vægt på algoritmer til at opnå diverse ting (hvordan sorterer man store datamængder hurtigt, f.eks.) - opstilling af modeller der kan beskrive beregninger og deres udtrykskraft, eller modeller for concurrency osv.

2) Det er selvfølgelig svært at sige for mig idet jeg ikke selv er en pige. Men jeg kan da sige at min oplevelse er at alle gutterne er glade for de få piger der må være. Hvis spørgsmålet går på hvor mange procent piger der er i forhold til drenge, så står det rimelig skidt til og procent-delen er for det meste så lav at det ikke rigtig kan betale sig at angive den, da én fra eller til gør en stor forskel.

4) Nu kender jeg som sagt ikke de andre uddannelser, men jeg vil umiddelbart tro at de mere fokuserer på udvikling af software og dermed også mere programmering - dvs. der er nok større sandsynlighed for at man med en endt uddannelse indenfor en af disse to kan skrive forholdsvis god kode. Tilgengæld kan jeg forestille mig at man ifht. datalogi kommer til at mangle mere eller mindre teoretisk viden. Hvis man "bare" vil ud for at kode synes jeg dog det er lidt svært at sige noget om hvorvidt det gør så pokkers meget. Jeg kan kun forestille mig at man også på de andre uddannelser vil have noget grundlæggende algoritmisk teoretisk viden - og de grundkurser gør en hel del.

Jeg håber det kan hjælpe bare en lille smule, ellers hvis der er andet du vil vide som jeg måske kan svare på så skriv endelig.



Du vil på datalogi få en teoretisk kompetence ifht. beregnings modeller der er relevante for arbejde med computeren, som dækker langt mere end hvad du vil få andre steder. Det er klart min overbevisning at hvis disse sættes i spil med god praktisk viden (anskaffet andet steds, dog) så har du en kombination der vil gøre dig til verdens bedste it medarbejder. Sådan som jeg ser det så får du ved datalogi udleveret en værktøjs kasse samt en manual til hvordan den bør bruges - og du prøver lige at skulle slå et par søm i samt save en smule. Herfra tillægger du en masse viden om konstruktion - og idéen er herfra at du nu selv bygger dig et hus som opfylder eventuelle krav du må have (f.eks. at det ikke braser sammen under en hvis belastning) - alt dette kan du jo selvfølgelig beregne dig til ud fra den viden du har erhvervet dig på uddannelsen (dog uden at have anvendt den alt for meget før).

Det er nok en meget dårlig analogi - men jeg håber det kan give lidt en idé.



Hej Lana!

Min baggrund for at svare på dette er "kun" det indtryk jeg har dannet mig, dels ved at kende folk på diverse liner, og dels at jeg selv har overvejet alle 3 uddannelser - jeg endte dog med at søge ind på Elektroteknologi på DTU.

Umiddelbart så er det min opfattelse at:

Datalogi: Stærkt teoretisk funderet, og mere hvordan man anvender en computer til at udregne ting bedst.

Softwareteknologi: er en ingeniør uddannelse, hvilket som udgangspunkt ligger en anelse mere til den praktiske side end datalogi. Jeg ved at på DTU er der en del gruppearbejde, men dog ikke ligeså meget som i fx. Aalborg.

Softwareudvikling på ITU, er så vidt jeg har kunnet forstå en tand mere "blød" end de overstående. Der er mere fokus på software som en helhed fx. også med . brugergrænseflader.

Fælles for ihvertfald Datalogi og Softwaretek på DTU, er at de er desideret naturvidenskabelige uddannelser, hvorfor også dette fakultets metoder er dominerende.

ad3) Mht. fysik og kemi på DTU, så er det bl.a. for at man som ingeniør får en forståelse for de ting man kan komme til at modellere og simulere

ad4) Jeg tror ikke som sådan der er forskel på sværhedsgraden, det kommer meget an på hvilke kurser man vælger osv. - dog vil jeg ikke anbefale datalogi med mindre du er svært glad for matematik.

Just my two cents.



Indlæg senest redigeret d. 07.08.2011 21:45 af Bruger #5582
Hvis der skulle være fordomme, kan du jo i så fald blot gøre dem til skamme, ved ikke lige, hvad du har i tankerne, men de forsvinder jo i hvert fald ikke ved at folk så opgiver på forhånd.
Kan ikke lige se problemet i, at man skulle blive behandlet anderledes, men tvivler da lidt på, at det skulle blive i en negativ retning i så fald, I er en stærkt efterspurgt mangelvare i branchen, så det er bare på med arbejdshandskerne :=)



Små firmaer har den fordel, at det oftest forventes, at man kan påtage sig forskellige slags opgaver, hvor store firmaer tit har mere specialicerede ansatte.

Jeg startede i tidernes morgen som programmør i et større firma, men jeg havde stor interesse i netværk, system administration og sikkerhed, samt programmering udover det, som jeg var ansat til. Men jeg skulle bare holde mig til mit, og mine idéer blev fuldstændig overhørt (måske med god grund, men det fik jeg aldrig at vide).

Nu spænder jeg over noget nær hele feltet. Alle mine interesser bliver stimuleret, så jeg vil varmt anbefale mindre firmaer :-)


Der er selvfølgelig også undtagelser...små firmaer kan være noget crap og store kan være paradis (Google lyder ret cool), men de bekendtskaber jeg har ude i verden tegner et andet billede.



Har en datamatiker, der havde vi også gennemgang af de grundlæggende ting med algoritmer, da det er jo selvsagt er svært at komme videre (effektivt) ellers. Der var 1 pige på vores hold, vi havde dog lyserøde netværkskabler i et desperat håb om at lokke flere til ;)

Er igang med at bygge en diplom i software udvikling på. Den minder egentlig meget om datamatikeren synes jeg, blot mere teoretisk.



Følger lige med for meget interessant emne :)



Tak for svar alle sammen :) Jeg er i hvert fald blevet klogere end før.

Jeg er faktisk meget glad for matematik og har også tidligere overvejet at læse det. Men det skulle så være ren matematik, og jeg er ikke så lun ved tanken om at undervise... og forskning i matematik er nok lige en tand for hardcore. (ikke så stor fan af statistik og sandsynlighedsregning, hvilket så vidt jeg ved giver de bedste ikke-undervisning/forskning jobmuligheder inden for mat)

@Kaare: så hvad er det man kan arbejde med som datalog? (især hvilke jobs der måske er bedre tilpasset datalogiuddannelsen fremfor de andre) Og finder du studiet svært at kombinere med praksis? - er det noget man lærer, eller bliver man selv nødt til at opsøge gennem fx studiejobs.

Jeg er i øvrigt som sådan ikke bekymret over, at der ikke er mange piger på studiet - jeg har masser af gode veninder i forvejen og har det fint med at arbejde med begge køn.
Mit problem er mest om man bliver behandlet anderledes (for better or for worse) fordi man er pige?
Om det er akavet og om tonen ændrer sig når man træder ind i et rum, hvor der før kun var drenge. Om folk har mystiske fordomme osv.



@Lana: Du kan få arbejde som programmør/kode-abe hvis det er det du ønsker. Generelt så findes der ikke rigtigt arbejdsløse dataloger (tror det samme gælder for de andre uddannelser) - du kan blive næsten hvad du ønsker inden for IT branchen med en datalog uddannelse.

Når det så er sagt, ønsker du at kode som erhverv synes jeg helt klart at du bør supplere op med noget mere end blot uddannelsen - f.eks. et studie job eller måske bare gennem at lære lidt online og så hjælpe til med et Open Source projekt eller lignende.

Det er også muligt at blive en mere manager lignende person som skriver specifikationer som andre så implementerer med noget kode.

Mine egne erfaringer mht. den skæve kønsfordeling (selvfølgelig nok set fra den knap så interessante side fra dit synspunkt) - er at ligesom det altid vil gælde så modererer folk sig selv indtil de lærer alle at kende. Dog kan du nok godt være forberedt på at få lidt mere opmærksomhed end hvad du muligvis er vandt til - men under alle omstændigheder bør du finde at gutterne vil være mere end glade for at have dig på holdet.



<< < 12 > >>
t