Jobs indenfor It?

Tags:    job

Hej
Jeg skal starte på gymnasiet efter sommerferien, hvilket jeg glæder mig til. Jeg vil gerne arbejde i It - branchen og har derfor valgt Matematik A, Fysik A og Kemi B.

Jeg har bare ikke helt klarhed over de forskellige jobs indenfor den branche, som fx. Datamatiker, Datalog, It-supporter, Datatekniker osv. osv.

Jeg vil gerne noget hvor der indgår noget praktisk, og ikke alt bag en skærm.

Nogle der selv er i den branche, eller kender til den og de forskellige baggrunde så hører jeg gere fra jer! :)



8 svar postet i denne tråd vises herunder
4 indlæg har modtaget i alt 4 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Hvis du med praktisk mener at du gerne vil ind i serverrummet og rigge til etc. vil jeg anbefale datatekniker, evt. datamatiker. Datalogi vil til gengæld give dig mange flere penge at være praktisk for i din fritid, så det kan du også overveje.

Personligt har jeg været i branchen i omtrent små 3-4 år, og jeg har ingen uddannelse. Jeg droppede ud halvvejs igennem gymnasiet for netop at forfølge en karriere indenfor IT. Jeg har arbejdet hos webbureauer som udvikler og som serveradministrator. Idag arbejder jeg som hovedansvarlig for den interne IT-struktur i Clio Online (clioonline.dk) og laver serverdrift (udviklingsmiljøer mv. -- vores live sites er hostet andetsteds) samt videreudvikling af vores CRM (Customer Relations Management) system og vedligeholdelse af automatiserede tests og overvågningssoftware. Det er et meget alsidigt job med en masse udfordringer, og det er som sagt ikke et job jeg er uddannet i -- jeg har bare samlet evnerne op på vejen dertil.

Så uanset hvilken uddannelse du vælger skal du nok få det job du gerne vil have, hvis du er villig til at arbejde for sagen og kan dit shit. Hvis du ikke kan dit shit, så er det ligemeget om der står autodidakt eller PhD på dit visitkort.

Held og lykke :)



Hvis du vil have kontakt med brugerne der har problemer, ville jeg vælge en IT Supporter eller Datafagtekniker - Kræver dog begge praktik plads.



Tror du skal tænke over at blive ingeniør af en art, f.eks. Elektroingeniør. Det kræver selvfølgelig at du kan din matematik, fysik og kemi.

Datalogi er computer videnskab, og der derfor rent matematisk og IT orienteret. Arbejdet vil foregå bag en skærm, og teorien vil foregå på papir og tavler via matematik. En af fordelene ved datalogi er at der er job sikkerhed og høje lønninger; du er nærmest garanteret at få et job efter endt uddannelse (eller før).

Datatekniker er en teknisk uddannelse, og kræver ikke gymnasial uddannelse. Den tager vist 5 år. Jeg kender ingen der har taget den, men min opfattelse er at det kan være svært at få arbejde efterfølgende.

Datamatiker er en diplom uddannelse (kortere videregående uddannelse) og kræver en gymnasial uddannelse, og tager 2½ år. Den er vist ganske udmærket; den jeg kender der har taget den har da fået udmærkede job.

Datalog er en længere videregående uddannelse, som kræver en gymnasial uddannelse. Bachelor graden tager 3 år, og så yderligere 2 år for at nå Kandidat graden. Dvs., 5 år. (Nu om dage vil virksomhederne kun have kandidater; langt de fleste jobs kræver kandidat som minimum) Modsat de ovenstående uddannelser kan du også blive optaget på et PHD studie med en kandidat, hvilket gør at du kan bliver forsker.

Jeg er noget lignende datalog, ITU SDT MSc. IT, og fik arbejdskontrakt i April og bliver færdig med kandidaten til August. Statistikken siger at en startløn på 39.000/måneden er gennemsnit for dem der har taget uddannelsen. (Det er vel det samme med almen Datalogi; vi får de samme jobs) Mit job er rent og sker foran en skærm; da jeg er blevet ansat i en bank, skal jeg arbejde via Mainframe. Men jeg får aldrig de fysiske maskiner at se; dem tager IBM sig af. Jeg ved ikke hvilke uddannelser folk der vedligeholder mainframes har.

Men hvis du vil være praktisk kan jeg ikke se at datalogi skulle være interessant. Kik evt. på DTU, de har nogle fede ingeniør uddannelser. Der kommer du også til at programmerer, da alt elektronik nu om dage er via programmerbare mikroprocessorer ;)

PS., en fordel ved kandidat uddannelserne er at man få lov til at lege. Man lærer selvfølgelig at det halløj man nu skal bruge i erhverv, men da det er en videnskabelig uddannelse får man mulighed for at arbejde med diverse stykker teknologi, som virksomhederne ikke har endnu. I min mening er det absolut det fedeste; jeg har ikke udelukkende taget den for at få job. Bliver også sjovt at se hvornår det jeg skriver speciale i bliver brugt i virksomheder; jeg gætter på omkring 10år ;) (Neuroevolutionær kunstig intelligens)

Btw., husk Engelsk A - på de fleste universiteter foregår alt på engelsk. Videnskabens lingua franca er også engelsk, så det er nødvendigt for at kunne læse materialet.



Indlæg senest redigeret d. 19.06.2011 19:28 af Bruger #9725
Jeg kender en der har taget datafagtekniker (nu kaldet datatekniker) -uddannelsen, og der er der rigtigt meget fokus på vedligeholdelse, opsætning af servere, hvilke der bedst i hvilke situationer, og alt muligt som er meget hands-on arbejde så man ved hvorfor og hvordan du sætter et netværk op på en sikker og effektiv måde.
Han kæmper dog lidt med jobs under krisen, men ellers er han glad for det og er meget mere praktisk arbejde end sid bag en skærm og lav noget, men da ting stadig skal sættes op fysisk og så konfigureres via en computer vil du altid skulle lave noget bag en skærm - men tror stadig at ved denne uddannelse er den prakisk-arbejde-del noget højere end de andre da det stadig er meget udvikler (bag en skærm)-baseret.



Tak for svar begge.

Jeg tænkte egentlig på, hvor meget praktiske en Datalog laver, eller om han bare sidder ved en computer hele dagen? Da jeg, så vidt jeg har forstået, tager en del længere tid at blive Datalog, i forhold til Datatekniker osv.



Du er muligvis i den forkerte branche. Uanset hvad du vælger, så foregår IT immervæk foran en computer. Uanset din uddannelse, så vil et job i IT-branchen resultere i 8 timer dagligt foran en computer.



Jeg takker for jeres svar :)
Og jeg regner med at gå på universitetet i København og tage Datalogi-uddannelsen der. Den lyder altså spændende og samtidig kreativ. :)




Indlæg senest redigeret d. 19.06.2011 21:17 af Bruger #16675
Ja okay, jeg står dog og ser mellem Datamatiker og Datalog.



t