Hej Martin
Jep – og gør det også, men efter min mening tager man bare nogle større spring, når man bliver undervist.
Det er meget individuelt.. Personligt har jeg lært langt det meste selv.
For et par år siden fik jeg noget undervisning i et enkelt år (på en skole i New Zealand) - denne undervisning hjalp mig ikke med et specifikt sprog, men mere den brede forståelse for programmering. Altså den mest basiske opbygning af computere, binær kode, læse/skrive direkte i RAM osv osv.
Det hjalp mig, som sagt, til at se det større billede, og har derfor gjort det lettere for mig at lære nye sprog. Det er lykkedes mig at komme rigtigt godt i gang med både php og Java i løbet af det sidste år, og den smule jeg har snuset til andre sprog, har heller ikke været noget problem.
Nu har jeg så også, i det sidste år, modtaget "undervisning" i Java i skolen (fra en elendig lærer) og mener ikke jeg har fået noget som helst ud af det. Jeg havde den generelle forståelse fra starten, og måtte derfor ofte irettesætte min lærer i ting og sager.
Forskellen på sprog er jo i bund og grund kun syntaksen - princippet er det samme.
Det jeg vil frem til er, at hvis du vil have noget undervisning, vil jeg klart anbefale dig at det skal være mere bredt. Altså en mere generel forståelse for computerens opbygning, binær kode, de tre hovedelementer i programmering osv osv osv.. Derefter vil det ikke være noget problem at lære dig selv lige hvad du kunne tænke dig ;-)