Problem med billeder tryk

Tags:    grafik webdesign

Hej
Håber, det er det rigtige sted at få hjælp til mit problem.

Min første større grafiske opgave til tryk har givet mig akut problemer.
Jeg har netop modtaget et prøvetryk fra trykkeriet og publikationens i alt ca. 100 billeder fremstår matte/farveløse, modsat resten af publikationens grafiske elementer som er udarbejdet i henholdsvis Indesign og Illustrator.

Jeg har behandlet billederne i Photoshop, ændret dem til CMYK farver, for efterfølgende
at sætte dem ind i indesign. Der er tale om prof. fotografier i 300 dpi, som jeg tidligere har anvendt til mindre publikationer uden problemer. Denne gang fremstår samtlige billeder dog matte i farverne, nærmest lidt tågede.

Da jeg ikke har den store erfaring i grafik til tryk, kunne jeg godt mistænke mig selv for at have begået en fejl. Er der nogen der evt. har et bud på hvad jeg har gjort forkert?

Kunne det muligvis skyldes at har benyttet embedet ICC profiler?

Jeg har fået lavet alm. udprint og der ser billederne fine ud. Vil være glad, hvis nogen evt. kunne give mig et bud på problemet, inden jeg bebrejder trykkeriet :-/

Bedste hilsner
Lars





2 svar postet i denne tråd vises herunder
2 indlæg har modtaget i alt 6 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
I InDesign, har du så checket i dit separations preview-vindue, at billederne nu også er cmyk-farver ?
Det er det første jeg ville gøre. (Men jeg er heller ikke så velbevandret udi den slags :))

Mht. til hvordan billederne ser ud, så er der da ret stor forskel på om de er matte i farverne eller om de er tågede - kan du forklare det bedre?



RGB kan vise flere farver end CMYK. Derfor kan det godt komme til at se anderledes ud når du konverterer dem.

Derfor er det altid en god idé at bruge CMYK fra starten af hvis man ved det skal til tryk.



t