Ubuntu Lamp server.

Tags:    linux

Hej

Jeg skal til at lave en server hvor jeg hoster min egen hjemmeside.

Jeg installere Ubuntu 10.04 LTS Server, med LAMP.

phpMyAdmin ved jeg godt hvordan jeg installere.

Men derfra ved jeg ikke hvad jeg skal.

Jeg mangler FTP, og noget nem administration af serveren.

Min server ligger på et netværk bag en router med firewall, hvordan giver jeg adgang til serveren, så man kan se websitet på internettet? - Bare med ip til en start. Domæne køber jeg senere.

Men skal jeg så ikke også installere, firewall og anti virus eller lign. på serveren?


Nogle der kan hjælpe mig ?



Antivirus skal du kun installere på serveren, hvis du skal dele en masse filer med Windows-maskiner. Mængden af vira til Linux kan tælles på én hånd, og de fleste af dem er Java-baserede, og har derfor ikke rigtigt noget at gøre i et servermiljø (medmindre du leverer Java Server Pages, selvfølgelig). Hvis du gerne vil have sikkerheden i top kan du derimod installere nogle rootkit-checkere.

For at få maskinen på nettet skal du ind i opsætningen på din router (der følger en manual med til det fra din internetudbyder) og vælge det område der hedder port forwarding - det kan godt være lidt kringlet at finde hen til, så tjek eventuelt nævnte manual, eller ring til supporten hos din internetudbyder, de kan guide dig til hvor du helt specifikt skal hen. Deri skal du så forwarde port 80(www) og port 21(ftp) til den IP-adresse din servermaskine har på lokalnetværket (den får du ved at sige ifconfig -a i terminalen). Bemærk at hvis du genstarter maskinen og får en ny lokalnet-IP skal du rette den i routeren. For en mere permanent løsning kan du manuelt sætte en fast ip til maskinen op, men det kan du google på hvis du vil, det er ikke nødvendigt for bare at få den i luften til test.

Hvis det er sat rigtigt op efter dette, vil man kunne skrive din husstands IP-adresse (www.myip.dk siger dig hvilken det er) og blive viderestillet til din lamp-server. Regn med at gøre det meget forkert en del gange før det virker, men hvis du bliver ved med at prøve, og fejlsøge på de specifikke problemer du oplever, skal det nok lykkes :)



Jeg vil på det kraftigste anbefale, at du ikke installerer FTP...det er forældet teknologi.

SSH, som giver en krypteret forbindelse, giver dig også krypteret FTP.

Du kan så bruge WinSCP (http://winscp.net/eng/index.php) til at kopiere filer til og fra serveren, eller Dokan SSHFS (http://dokan-dev.net/en/download/) til ligefrem at tilgå serveren som et netværksdrev.

Endnu nemmere, hvis du bruger Linux som arbejdsstation.



Bare lige en hurtig info.
Når du installerer LAMPP, så følger PHPMyAdmin automatisk med og sat op til MySQL-serveren :) Du skal blot starte MySQL og Apache, og så kan du gå ind på localhost/phpmyadmin/ hvorefter det hele er klart :)

Vil også anbefale SSH, som du både kan benytte som FTP men også til administration af selve serveren.



Så basically, så skal jeg bare installere:
1: Ubuntu med LAMPP.
2: SSH.
3: Nogle rootkit-checkere. (Jeg vil gerne have noget sikkerhed.)

Og så har jeg installeret serveren.

Så skal jeg ind i min router og forwarde port 80 og port 21 til den IP-adresse som jeg har givet min server. (For jeg vil gerne sætte den op permanent, og så rette det hele til med tiden.)

Men mit netværk ser sådan her ud:
1 Gamer PC
1 Server
1 Lokal Fil-server
x-antal bærbare med trådløs forbindelse.

De bærbare computere skal ikke have fast IP, da de primært er venners computere, som kommer på trådløst.

Kan man sætte 3 faste IP-adresser, og så er resten dynamiske?



Kan man sætte 3 faste IP-adresser, og så er resten dynamiske?


Ja, du skal bare sørge for at det lokale netværk er større end de adresser din routers DHCP-server uddeler, og så konfigurerer maskinerne med fast IP til en IP der ligger uden for hvad DHCP-serveren uddeler.

Hvis dit netværk fx er 192.168.0.0/24, og routeren har reserveret 192.168.0.1 til sig selv, kan du fx konfigurere DHCP til at uddele adresser fra 192.168.0.2 til 192.168.0.200, og du kan så bruge adresserne fra 192.168.0.201 til 192.168.0.254 som faste IP'er.



Fedt nok :p

Så er der styr på det hele :)



t