Efter at have leget en del med Ruby og Python må jeg erkende, at mange af de ting jeg er glad for i PHP, også går igen der. Deriblandt permissiv syntax - du kan slippe afsted med det meste, hvis kunden er på nakken af dig og du simpelthen er nødt til at levere noget grimt der virker, meget, meget hurtigt. Så kan du altid komme tilbage bagefter og rette det til.
Derfor må jeg sige at det der tiltrækker mig mest ved PHP, og grunden til at jeg stadig foretrækker det fremfor Ruby on Rails til webudvikling, er portabiliteten og udbredelsen. Hvis jeg skriver et stykke websoftware i PHP, og jeg holder mig nogenlunde indenfor normerne, så kan jeg være 99% sikker på at alle dem der henter programmet, kan køre det på deres lejede webhotel med 700 restriktioner. Med Ruby, Python mv. ender man tit ud i en løsning der kræver specifik dedikeret hosting til lige præcis dén applikation.
Derudover er der den fænomenalt store udviklerskare til PHP, der konstant bidrager med tuts, bugfixes, tredjeparts klasser mv.
Men rent feature-mæssigt føler jeg ikke at PHP har noget som konkurrerende projekter ikke har - eller omvendt, for den sags skyld.
EDIT: Hov, ja, jeg skal da vist også lige rundt og vende omkring PHP's typesystem.
Jeg får sikkert bank for at sige dette, men jeg er abnormt stor fan af det typesvage system PHP kører med. Der er typer, og du kan altid finde ud af hvilken type noget er, og du kan altid caste til en ny type, og du kan validere om noget er af den påkrævede type, hvis det er vigtigt -- men PHP lader dig, mennesket, bestemme hvad variablen kan indeholde. Det er det bedste fra begge verdener - masser af muligheder, ingen restriktioner.
Generelt synes jeg at restriktioner på parser/compiler niveau er åndssvage. Restriktioner på hvad man kan gøre med attribut X eller hvad man kan smide i attribut Y er specifikke for det enkeltes projekts workflow - der er ingen grund til at trække et bestemt workflow ned over hovedet på udvikleren, hvis et andet giver bedre mening for hans projekt.
Indlæg senest redigeret d. 24.09.2009 19:27 af Bruger #8223