Jeg holder altså på Google og Apple og jeg formoder også at Microsoft hopper på Flash vognen men SilverLight som "sparings partner".
Den sætning giver slet ingen mening. Hele meningen med HTML5 video er jo helt at slippe af med plugins som Flash og Silverlight. Og det er da lidt svært at holde med både Google og Apple, når de står på hver sin side af slagmarken.
Kan de ikke bare understøtte alle de mest populære formater?
Langt de fleste populære formater ville kræve, at dele af Firefox ikke blev udgivet som Open Source, da de er omfattet af amerikanske patenter. Så Mozilla vil ikke gå med til at understøtte formater, der er omfattet af patenter. Apple derimod har licens til en masse patenterede formater, og de vil ikke udvide deres understøttelse til nogen af de åbne formater, da det giver dem en øget risiko for patentsager i milliardklassen, også selv om der i øjeblikket ikke er nogen offentligt kendte patenter på formaterne. (det er hvert fald deres officielle forklaring...) Google lader til ikke at være så interesseret i patentsagerne, men synes at Mozillas valgte format ikke er af god nok kvalitet (de understøtter det dog i Chrome). Så at understøtte alle de mest populære formater er ikke noget man bare lige gør.