Typisk tildeler operativsystemer tilfældige porte til klientprogrammerne at kontakte fra - det er også muligt for programmerne at selv vælge.
Hvis vi tager et eksempel med to computere, lad os kalde dem klient 1 og klient 2. De prøver begge at forbinde til samme server. Klienterne skal forbinde til port 80 på serveren.
Hvis vi forestiller os at klienterne forbinder til serveren, klient 1 fra port 10000 og klient 2 fra port 20000. Der er ingen NAT. Forbindelserne bliver:
Klient 1: 10000 -> 80
Klient 2: 20000 -> 80
Hvis vi sætter en NAT, som prøver at holde samme porte, i mellem, får vi:
Klient 1: 10000 -> NAT inderside(10000) -> NAT yderside(10000) -> 80
Klient 2: 20000 -> NAT inderside(20000) -> NAT yderside(20000) -> 80
Hvis vi nu forestiller os at begge klienter forsøgte at forbinde fra port 10000, sker følgende, med en NAT:
Klient 1: 10000 -> NAT inderside(10000) -> NAT yderside(10000) -> 80
Klient 2: 10000 -> NAT inderside(10000) -> NAT yderside(20000) -> 80
I dette sidste tilfælde har NAT'en lavet klient 2's port-mapping om, så port 10000 for klienten, nu svarer til port 20000 for serveren. Det er denne omskrivning der menes, i dit citat.
Indlæg senest redigeret d. 25.05.2009 22:39 af Bruger #2330