c++ kurser.. Hvad er de værd?

Tags:    c++

Hej udvikleren.dk

Jeg føler ikke rigtigt jeg får det optimale ud af at forsøge at lære de forskellige programmeringssprog derhjemme. Jeg søgte lidt på google, og det viste sig at flere tilbud om kurser, osv. dukkede op.

Men er kurser som man giver opimod 10.000 pr. modul virkelig noget værd? Kan man bruge dem til noget bagefter? (Du har selvfølgelig lært at programmere)Tænkte på, om man kunne stikke dem i hovedet på den kommende arbejdsgiver f.eks. Og får man noget for pengene?


Ud over det, søger jeg en udvikler som har tid til at hjælpe mig med at lære c++. Vi snakker privatundervisning, og personen skal nok få løn for det!

Det var vist nok det.

Mvh.
Mr. Møller



7 svar postet i denne tråd vises herunder
1 indlæg har modtaget i alt 4 karma
Sorter efter stemmer Sorter efter dato
Det er ikke sikkert du vil få noget ud af det, det kan være at det er for abstrakt for dig, specielt hvis ikke du synes du får noget ud af at læse om det på nettet.

Jeg synes den bedste måde for mig at lære en teknologi på er ved at have et lille projekt derhjemme hvor jeg benytter denne teknologi. Dette betyder for mig at jeg interesserer mig for det projekt jeg laver og bruger denne teknologi til at udvikle med.

Jeg tror ikke en arbejdsgiver vil give helt vildt for at du har taget et kursus i C++. Hvis du skal arbejde med C++ er det noget man vil forvente at du kan, om du har taget et kursus er dem lige gyldigt...det er heller ikke sikkert at et kursus hjælper dig.

Noget andet: Hvorfor Lige C++? Det er måske det sværeste sprøg at lære og der er ikke ret mange stillinger der slås op hvor man søger C++ udviklere. Det hedder Java og C# hvis man vil have stor mulighed for at få et job. Har du overvejet at forsøge med et af de sprog? Det vil være trist hvis du mistede modet på at programmere bare fordi du ikke kan lære det sværereste sprog!



Man lærer ikke god programmering fra nettet. Tutorials er alt for korte og specifikke inden for en bestemt teknik til at kunne bruges som en generel "uddannelse" i system udvikling.
F.eks. bruger de færreste tutorials tid på fejlhåndtering, sikkerhed, ordentligt design, osv., så hvis du vil lære håndværket ordentligt, vil jeg anbefale en uddannelse. Datamatiker, datalog og hvad de nu allesammen hedder.
Datamatiker uddannelsen er lige blevet forbedret en hel del, ved at introducere en tre måneders praktik periode, så uddannelsen nu er på to og et halvt år.

Jeg kan ikke anbefale kurser af kort varighed, medmindre du allerede ved, hvad du laver.
Hvis du allerede kan programmere, men intet ved om objekt orientering, kan et kursus om OO gavne. Kan du allerede programmere, kan et kursus i algoritmer og datastrukture nok også gøre noget for dig, men at lære at programmere fra bunden tager for lang tid (vi snakker år), til at et kursus kan gøre det. Det er jo ikke kun kodeskrivning, det handler om, ligeså lidt som tømreruddannelsen kun handler om at bruge en hammer.



I dit tilfælde er kurserne intet værd, kommende arbejdsgivere, er ret ligeglade med den type kurser. Læs et par gode tutorials på nettet, og læs nogle gode bøger om emnet. Men mest af alt, skriv en masse kode, prøv forskellige ting.

Du kan naturligvis også hyre mig som underviser, som udgangspunkt er min løn 1200,- pr time, men den kan forhandles, hvis særlige hensyn taler herfor...





Du kan naturligvis også hyre mig som underviser, som udgangspunkt er min løn 1200,- pr time, men den kan forhandles, hvis særlige hensyn taler herfor...


Var det ironisk, eller for reel?



Dvs. at læse en masse om stoffet derhjemme er hovedsageligt det jeg skal starte med. Og burde jeg starte med et andet sprog, som er en smugle nemmere at lære?

Hvis jeg bruger 32 timer om ugen på at lære mig selv programmering, er det så nok? Har en idé om, at det er klogt at se hvordan programmøre, osv. arbejder i praksis, og se hvordan en proffesionel bygger sin kode op. Så man kan se, at man er på rette vej, og evt. rette sine fejl, osv.

Der findes jo masser af gode tutorials, osv. på nettet, og andre steder. Kan man lære at programmere ud fra det?


Mht. job, osv. skal man så ikke have nogle certifikater på hvad man kan, el. lign? enhver kan jo komme og påstå at han kan kode c++, i teorien?

Håber på lidt hjælp her, da jeg lige er sprunget fra HHX, og overvejer om jeg bare skal starte med at lære programmering ad mig selv, og spare de 3 år væk.



Dvs. at læse en masse om stoffet derhjemme er hovedsageligt det jeg skal starte med. Og burde jeg starte med et andet sprog, som er en smugle nemmere at lære?

Man skal selv holde styr på flere ting i C++ og der er derfor flere fejlkilder, så det er ikke så "begyndervenligt" som f.eks. Java, Ruby eller PHP, så jeg vil anbefale, at du starter med noget andet.


Hvis jeg bruger 32 timer om ugen på at lære mig selv programmering, er det så nok? Har en idé om, at det er klogt at se hvordan programmøre, osv. arbejder i praksis, og se hvordan en proffesionel bygger sin kode op. Så man kan se, at man er på rette vej, og evt. rette sine fejl, osv.

Nu skal en programmør kunne andet end at skrive kode, så at bruge 32 timer om ugen på at programmere gør dig ikke til programmør...allerhøjst en kodekarl, og de kan ikke bruges til meget. Hvis du mener det seriøst, så tag en uddannelse. Datamatiker er et rigtig godt valg, og dér lærer du også det meste andet, man får brug for (maskin arkitektur, operativ systemer, netværk, databaser, osv.).
Men jo, det er en RIGTIG god idé at se, hvordan andre gør, og på datamatiker uddannelsen er der lige kommet et nyt tiltag, som netop går ud på at se, hvordan man gør ude i det virkelige liv. 3 måneders erhvervs praktik.


Der findes jo masser af gode tutorials, osv. på nettet, og andre steder. Kan man lære at programmere ud fra det?

Nej. Tutorials er for korte til at lære dig god kodestil. Tutorials er til for på kortest mulig tid at vise ét eller andet. Alt med god kode, godt design og håndtering af fejl og den slags bliver sparet væk i tutorials.


Mht. job, osv. skal man så ikke have nogle certifikater på hvad man kan, el. lign? enhver kan jo komme og påstå at han kan kode c++, i teorien?

Jeg sidder med ansvar for ansættelser, og jeg vil kræve, at du har en uddannelse. Jeg kan ikke bruge autodidakte til noget som helst.
Men at du har en uddannelse er heller ikke nogen garanti, så hvis du tager et hjemmeprojekt med til en jobsamtale, og udvælger nogle interessante dele af koden, som du vil gennemgå, så vil jeg være hooked. Så se at komme i gang med at lave ét eller andet :)


Håber på lidt hjælp her, da jeg lige er sprunget fra HHX, og overvejer om jeg bare skal starte med at lære programmering ad mig selv, og spare de 3 år væk.

Du skal have en uddannelse, og du kommer ikke på hverken uni eller datamatikeren uden en gymnasiel uddannelse, så det vil jeg på det kraftigste fraråde dig. Du kommer ikke til at spare tid, ved at prøve selv. Du kommer allerhøjst til at bruge mere tid, og stadig ikke lære det væsentligste. Det er ikke svært at lære et programmeringssprog. Det er alt det andet (overblik over store systemer, design, arkitektur, test), som er svært.

Og jeg tror bestemt, at Bertel mente det med konsulent tilbuddet. Jeg kan da tilbyde det samme til samme pris :)
Men spar nu de penge og få dig en gratis uddannelse (som du endda får SU for).



Indlæg senest redigeret d. 18.11.2008 09:19 af Bruger #2695


Du kan naturligvis også hyre mig som underviser, som udgangspunkt er min løn 1200,- pr time, men den kan forhandles, hvis særlige hensyn taler herfor...


Var det ironisk, eller for reel?


Både og.

Hvis jeg i professionel sammenhæng skulle tilbyde dig et kursus i C++, ville markedsprisen nok ligge på 1200,- eller lidt lavere hvis der er tale om mange timer. Hvis du ville betale mig 1200,- i timen, ville jeg overveje at tage imod tilbudet.

Men i virkeligheden er du næppe interesseret i at betale den pris, det ved jeg godt.

Og så er der ikke så meget andet at gøre end at følge nogle tutorials online og læse nogle bøger, samt arbejde med emnet på egen hånd.



t