Hej alle udviklere

Jeg står og mangler et godt forslag til et client-server-system, som jeg skal lave med min gruppe (3 personer) til semesterprojekt (3. semester). Vi har 3 uger til projektet, der indebærer en rapport- og programmeringsdel.
Kravet er at vi skal skrive klientsiden og serversiden i 2 forskellige sprog og så få dem til at tale sammen. Vi har valgt at skrive klientsiden i Java og serversiden i C++. De skal tale sammen ved brug af CORBA. Det er det, vi har lært, så det er der ikke så meget at ændre på

Jeg havde egentlig håbet, at I herinde kunne hjælpe med nogle gode forslag. Vi har tænkt på at lave noget spil-halløj. Indtil videre har vi set os lidt lune på et system, hvor brugere kan spille skak mod hinanden, men vi har også tænkt lidt på noget Texas Hold'em-spil.
Dette semester har vi blandt andet arbejdet med avancerede datastrukturer (søgetræer osv.), så måske kunne det også være interessant at lave et system, hvor man kunne få inddraget dette. Hvis I har gode forslag til et client-server-system, hvor man kan få inddraget noget af dette (eller i det hele taget bare et godt forslag), så vil jeg meget gerne have, at I skriver det her i tråden

Det behøves bestemt ikke være noget spil.
Mange tak på forhånd.
MVH. Peter Jørgensen.