Jeg kan tilføje nogle bemærkninger. ASP.NET er ikke et sprog, men et bibliotek/framework. Hvilket sprog koder de i, f.eks. VB eller C#. Både VB og C# er moderne nok til jeres system, og kan sagtens "matche" PHP, så længere vi snakker samme tidsera (altså ikke en 7 år gammel VB versus en spritny PHP version). Personligt synes jeg begge er mere moderne end PHP, men vil ikke bebrejde nogen udvikler for ikke at bryde sig om at skrive VB. Jeg har svært ved at se hvordan et skift til PHP skulle kunne fjerne nogle tekniske barriere der gør at det crasher mindre, og at videreudvikling ville blive nemmere. Dermed ikke sagt det ikke findes, jeg kan bare ikke lige forstille mig hvad det er. Opsummerende, jeg kan ikke se hvordan sprogskift alene skulle gøre det bedre, specielt når udviklerne allerede kan ASP.NET.
Hvis jeg prøver at læse mellem linjerne, lyder det måske om at arkitekturen i det gamle system ikke længere er velegnet til jeres nyere udvikling. Dvs. at måden koden er struktureret på nu gør det bøvlet at udvide med ny funktionalitet, samt større sandsynlighed for at introducere fejl. Dvs. hvis udviklerne vidste for 7 år siden hvad de ved i dag, havde systemet set anderledes ud, og det er derfor de vil lave en omskrivning. Et alternativ kunne være måske være at ændre det nuværende system gradvidst mod en bedre arkitektur.
Men for at afslutte, der er umuligt for mig (eller nogen som helst andre vil jeg tro) at give et skarpt svar, siden jeg ikke kender jeres system, er ikke en del af din organisation og derfor ikke har blikket indefra, eller udviklernes synspunkt.
Indlæg senest redigeret d. 08.01.2016 17:24 af Bruger #14645