Rettede lige en fejl. Det hedder ikke YUML, men YAML.
Anyway, samme koncept.
Der er mange underlige måder man kan lave sprogfiler på. Nogle metoder bygger på at samle alle versioner i en og samme fil. Her er xml en god idé. Andre adskiller det, men stadig med xml. Nogle er simple tekstfiler og sidst men ikke mindst er der den allerede nævnte metode.
Som nævnt struktures "koden" i sætninger. Sætningerne tilknyttes et unik id - gerne meget beskrivende, således at man kan hente indholdet senere.
Da vil man kunne skrive flg:
print '<div><b>'.$lang['TextForSomething'].'</b></div>';
Her er variablen $lang importeret fra en sprog fil.
Dette kan resultere i nogle meget lange sprog filer, og kan hurtigt blive uoverskueligt. Men disse filer kan jo også deles op efter behov.