.NET har den fordel, at den i sig selv er et framework. PHP derimod, er bare et sprog, skrællet for venlighed overfor koderen.
I en dyst mellem .NET og rå PHP vil PHP altid stå tilbage som taberen. PHP bliver først effektivt, når der er et framework inde over. Enten et, man selv har bygget, eller et tredjeparts framework. Jeg har været inde over begge dele, og for tiden bruger jeg et PHP framework der hedder CodeIgniter (hvis folk kender noget til Ruby on Rails vil de forstå hvad jeg mener, når jeg siger at CodeIgniter er for PHP hvad Rails er for Ruby).
Så jeg vil vove den påstand, at rå PHP vs. .NET ikke kan være et tvivlsspørgsmål: der er .NET ganske enkelt overlegen. Hvis man så kører PHP+Intelligent Framework, kommer vi over i noget der ligner smag og behag. Der vil stadig være fordele og ulemper ved begge valg, men det er individuelt hvilke ulemper man vil leve med til gengæld for hvilke fordele.
Hvis man er IT-politisk bør man også tage med i sin overvejelse, at PHP er fri software, hvor .NET er ejet af Microsoft, der forbeholder sig de fleste rettigheder (that is, dele af .NET er åbent for at man kan *kigge* i koden). Derudover er PHP mere kryds-platform end .NET, eftersom .NET ikke har nogen Linux-udgave, for eksempel. Der findes dog en implementation af .NET til Linux, der hedder Mono, men denne er ikke heeelt af så stor kvalitet som Microsofts .NET, og der mangler stadig understøttelse for Winforms.
Under alle omstændigheder: stik snablen ud, og prøv dig frem. Det du har det bedst i maven og fingrene med at bruge, er ganske enkelt det du skal bruge. Intet af det vi kan sige til dig, er nært så godt som de erfaringer du selv skaber dig. Husk, at et programmeringssporg/framework ikke er andet end et værktøj. Du kan skabe fremragende ting med dårlige værktøjer, ligesåvel som du kan skabe elendige ting med dyre kvalitetsværktøjer. Det hele ankommer først og fremmest på dine evner og dine præferencer.
God vind