JME programmør til mobilspils virksomhed

Tags:    programmering

Har du lyst til at arbejde med mobilspil i et sjovt og kreativt miljø med udgangspunkt i en banebrydende teknologi?

Stillingen:
Du kommer til at indgå i et stærkt team af udviklere med en bred faglig baggrund, som varetager både udvikling og drift af vores spilplatform. Din rolle kommer primært til at bestå af videreudvikling og optimering af vores generiske platform, hvor du vil have rig mulighed for at sætte dit eget unikke præg. Vi prioriterer en kort vej fra idé til projekt, men lægger også vægt på at vores løsninger er solide, gennemtestede og et produkt, som vi er stolte af.

Vores udviklingssetup er baseret på open source: Eclipse, Ant/Antenna og Subversion

Dine kvalifikationer:
• 2+ års erfaring med J2ME udvikling.
• En god objekt orienteret tilgang til design og udvikling, samt kendskab til gængse designmønstre og datastrukturer.
• Du arbejder selvstændigt og struktureret.

Du har erfaring med (ikke et krav, men absolut et plus):
• Generel spiludvikling og spiludviklingsparadigmer.
• Build værktøjer: Ant / Antenna, samt automatiseret builds, CruiseControl.
• Versionsstyring: Subversion, CVS o.lign.
• J2ME ‘optional packages’: JSR75 (PIM), JSR120 (WMA) etc.
• Certifikater og signering af MIDlets.
• Portering af applikationer til en bred vifte af telefoner.
• Udvikling til andre mobiltelefon platforme som f.eks. Symbian, Windows Mobile, etc.

Firmaet:
PortaPlay ApS er et spiludviklingsfirma som udvikler, markedsfører og sælger specialdesignede multi-player spil til mobiltelefonen. PortaPlay blev etableret af iværksættere i 2007 og er fortsat i hastig udvikling.

Arbejdssted: København
Arbejdstid: Fuldtid
Ansøgningsfrist: 19. maj 2008 via e-mail til job@portaplay.dk

Kontakt:
Har du evt. spørgsmål til jobbet kan du kontakte: Erik K. Aarslew-Jensen,
Tlf.: +45 702 69 702
eller mail: job[a]portaplay.dk

p.s. vi er desværre ikke jævnlige læsere af dette forum, hvorfor det ikke er altid vi fanger spørgsmål og kommentarer der er skrevet her. Så kontakt os hellere via email adressen.



Indlæg senest redigeret d. 06.05.2008 12:21 af Bruger #12829


Hej Alle (og Erik),

Jeg vil gerne give mine anbefalinger til dette job. Stedet er let at komme til, og alle medarbejderne er frike og lette at omgås. Der er en rigtig god atmosfære i firmaet, også når det skal gå hurtigt.

Det skal dog også være sagt at firmaets økonomi formentlig ikke tillader den bedste aflønning. Der er ikke nogle "store produkter" på gaden endnu og firmaet er nystartet - derfor vil du nok også kunne slippe ind ved blot at have lavet nogle meget små ting til mobiltelefoner (J2ME).

Hvis du kan Java og har prøvet at lave programmer til mobiltelefoner, er PortaPlay's komponenter udviklet sådan at de kan benyttes med en meget kort introduktion.

Med venlig hilsen
Ieet





t