Felix, du misser tilsyneladende stadig pointen i Microsoft's eksistens: De er her for at tjene penge. De tjener ikke penge på dig der ønsker at forblive Windows XP bruger til den dag du dør. De tjener heller ikke penge på at vedligeholde Windows XP for evigt. De tjener penge på at producere nye versioner af deres software, og for at kalde noget for en ny version, må der nødvendigvis være nogle nyheder. En af de ting blev et fornyet interface, med mere lir. Om du kan lide det eller ej er for så vidt utroligt ligegyldigt - du kan blive på din XP maskine nogle flere år, eller du kan slå liret i Vista fra. Havde de ikke tilføjet noget lir, havde de fået endnu flere hug, af folk der ville beskylde dem for at stå stille, imens alles nye kæledægge, Apple, fik det ene "ih" og "åh" for deres OSX.
Og ja, de kunne naturligvis lave en on/off switch for hele det nye interface, men husk nu på at jo flere ting der skal kunne se ud og fungere som i "de gode gamle dage", jo mere kode skal der tilføjes for at dette skift kan lade sig gøre - er det ikke netop den slags bloat der her argumenteres for at Windows tynges af? Der snakkes om at legacy hardware ikke skal understøttes, men hvad med legacy users? Hvor længe skal et MS OS kunne se ud som Windows 2000 på kommando?
Når Microsoft designer et nyt interface, så føler jeg mig overbevist om at det er ud fra et ønske om bedre udseende og lettere arbejdsgange. At forvente at alle skal være enige i deres designbeslutninger er naturligvis naivt ud over alle grænser, og af samme årsag synes jeg at det er pjattet at du udlægger dine egne holdninger som en generel modstand imod Windows Vista. Husk nu på at brokkerøvene sjovt nok altid er dem man hører mest til - der ER altså også folk der godt kan lide at bruge Windows Vista, hvad end du vil være ved det eller ej
Mvh.
Kasper (TSW)