Kan se du har misforstået konceptet i templating...
Templating handler om at adskille den almindelige kode fra alt hvad der så meget som ligner HTML. Det er helt ned til det sidste bold-tag du kan finde.
index.php er en form for "controller" og index.tpl er et "view". Det er meningen at du skal kunne ændre hele opstilling i dit view uden at ændre i din controller. Disse to typer skal(!) holdes adskildt. Således kan du have 117 forskellige opstillinger, men stadig vise det samme indhold. Uden at gøre mere forvirring springer vi videre....
Det er index.php der skal fortælle hvordan index.tpl ser ud til slut. Login.php er et mismask af index.php og index.tpl, der fortæller hvordan den selv ser ud - det går ikke.
Så det du skal gøre er at fjerne alt HTML Fra login.php og proppe det i en template fil. I stedet sender du de fornødne værdier til din template, så som en variabel der indeholder true hvis brugeren er logget ind.
Det er så din template/Smarty der finder ud af hvordan login.tpl skal vises; om det skal være et link eller hele login formularen.
Det er faktisk et meget simpelt regelsæt: alt HTML der udskrives til browseren/klienten skal komme fra templates. Resten skal komme fra, i det her tilfælde, index.php.
Når du har fået fod på dette, så er der ikke så langt til forståelsen af MVC-modellen eller som den ellers rigtig hedder, 3-lags modellen.
Indlæg senest redigeret d. 11.04.2008 02:42 af Bruger #10216