Hej Per,
Jeg beklager at du tog min "joke" så ilde op. Det var bestemt ikke for at være hverken bedrevidende eller nedværdigende. Første del af mit svar skrev jeg mest fordi at jeg fandt det morsomt at det var præcis det svar jeg havde ventet fra dig af - det er da altid skægt når man kender folk og deres måde at reagere på
For min skyld må du være præcis så paranoid som du har lyst til - det er i den grad din ret. Hvis du gerne vil miste søvn over udsigten til at Microsoft/Apple/A.P Møller tager røven på dig og/eller os andre, så er det også din ret - jeg har blot meget svært ved at sætte mig ind i det, da jeg ikke er paranoid af natur. Jeg er ikke bange for at Microsoft fortæller verdenen at der er 500 kendte fejl i Windows Vista, når der i virkeligheden er 1000 (fiktivt eksempel, jeg har ingen anelse om hvor mange der er), for det betyder ikke det store for mig som forbruger - jeg er, stort set, ligeglad. Med andre ord er det sikkert folk som mig du kalder for naiv, og det kan jeg også godt leve med
Så igen, jeg beklager hvis du blev stødt af det jeg sagde, det var ikke for at nedværdige dig, det var som sagt mest for sjov
Jeg værdsætter en god spøg, og jeg var da nok klar over at det ikke direkte var din mening at genere mig.
Ikke desto mindre synes jeg stadig det er et nederen budskab at komme ud med: "Ken, du skal ikke tage dig af ham, han er bare paranoid", når jeg rent faktisk prøver at få besvaret et seriøst spørgsmål.
Jeg vil iøvrigt påpege at jeg aldrig direkte har kaldt dig naiv. Jeg tror bestemt du forholder dig kritisk til ting - nok ikke ligeså kritisk som jeg, men det er så hvad det er, på godt og ondt - og jeg kunne da ikke drømme om at kalde dig eller nogen anden naiv på den måde, medmindre jeg virkelig havde en god grund.
Jeg skal dog ikke kunne udelukke at jeg ved særlige lejligheder har kaldt en udtalelse af dine eller andres for naiv, men i disse tilfælde har det været formuleringen/meningen bag udtalelsen jeg har fundet naiv, og ikke decideret personen der kom med den. Selv den mest kritiske/skeptiske/"paranoide" kan have sine naive øjeblikke. For eksempel er jeg vel lidt naiv når jeg stoler på større open source projekter, fordi jeg går ud fra at andre ville have sagt noget hvis der var privatlivskrænkende ting i koderne - men jeg har aldrig selv tjekket efter.
Med det sagt, så har jeg da heller ikke noget imod en hyggelig i-bås-sætning på diverse communities. Har ikke noget imod at være kendt som 'den paranoide linuxmand', sålænge det er skrevet med et glimt i øjet. Min grænse går når denne definition bruges, sikkert utilsigtet, til at så tvivl om mine argumenters og spørgsmåls legitimitet. Synes ikke ens bås skal være afgørende for hvem man får lov at diskutere hvad med.