Hej udviklere,
jeg har forstået at en af fordelene ved at programmere i c++ er at der er adgang til allerede eksisterende klassebiblioteker i stort tal - så man ikke behøver at vedblive med at opfinde den dybe tallerken... Jeg kan imidlertid ikke finde nogen god introduktion til det. Måske kan I erfarne programmører hjælpe mig:
1. Hvor er disse gode klassebiblioteker, og hvilke er gode? Jeg har (gennem internettet) fundet to der ser gode ud, boost (som virker som en udvidelse til STL) og wxWidgets (som vist er en c++ måde at lave GUI på, please correct me if I am wrong).
2. Jeg er specifikt ude efter klassebiblioteker der kan håndtere tal og statistik: store heltal, tilfældige tal, lineær regression, monte carlo. Jeg har søgt på nettet, men alt hvad jeg kan finde er til UNIX (og jeg bruger MinGW på Windows). Hvis nogen kender nogen her ville jeg være super taknemmelig.
Jeg ville også gerne stifte bekendtskab med nogle til 2d-grafik, men der kan jeg måske blot bruge wxWidgets?
3. Hvordan bruger man disse klasse-biblioteker? Det lader til at nogle skal compileres (jeg bruger Code:
locks) som static libraries, men hvad gør jeg derfra? Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen gode tutorials.
Jeg ville sætte meget pris på nogle gode ideer, tak!