En lille kommentar fra naturvidenskaben:
Problemet er at vi bruger rum og tid, som er kognitive redskaber til at forstå vores almindelige verden omkring os, til at forstå en del af universet der ligger ud over vores erfaringsverden. Problemet med 'uendelighed' opstår fordi vi mærker grænsen for vores almindelige 'rum'-begreb.
Videnskaben prøver at arbejde med at udvide begreberne for rum og tid så de også hænger sammen i mere eksotiske situationer (universets grænse, altings begyndelse etc).
Universet har en 'start', i den forstand at ved big bang blev rummet, alt materiale og
tiden selv skabt. Det giver altså ikke konkret mening at tale om at komme tilbage til eller forbi begyndelsen - der var ikke noget før, for 'før' er en egenskab ved den almindelige lineære tid.
Siden big bang har rummet været i konstant udvidelse. Det er altså ikke kun materialet i universet der konstant kommer længere fra hinanden, men selve dimensionerne i rummet der udvider sig. Det giver derfor ikke mening at tale om noget udenfor, ikke fordi der ikke er noget materiale, men fordi der slet ikke er rum - altså tæt på men ikke helt hvad Bertel skriver.
En af de tanker astronomer arbejder med er at denne udvidelse af rum måske kan forstås sådan at de tre dimensioner er 'foldet' sammen til en kæmpe donut-form i en ukendt, fjerde, rumdimension. Dette er ikke bare løst tankespind, men vil faktisk muligvis kunne eftervises: da lys ikke påvirkes af rummets (hyper-)krumning (iflg. relativitetsteorien), ville vi så kunne modtage lys direkte fra den anden side af universet; og der er faktisk nylige eksperimenter der tyder på at dette sker (
http://www.nature.com/news/2008/080523/full/news.2008.854.html).Det er korrekt at vores synlige 'horisont' i universet er betinget af universets alder og lysets hastighed, der som sådan udvider sig langsomt i takt med at universet bliver stadig ældre. Men det er ikke det man forstår ved universets udvidelse; selve rummet, og altså også 'tomrummet' mellem stoffet udvider sig nu, i en konstant fortsættelse af big bang. Indtil for ca 10 år siden troede man at denne udvidelse ville stoppe på et tidspunkt, og alting kollapse tilbage mod en ny begyndelse (big crunch). Men ved at se på hvor hastigt supernovaer med forskellig alder bevæger sig væk fra os kan man se at universets udvidelse faktisk
accellererer; og altså vil forsætte uden ophør.
Men det er unægteligt store spørgsmål at diskutere på udvikleren :-)
Indlæg senest redigeret d. 29.09.2008 13:33 af Bruger #8249